I går var landbruget i medierne af to årsager. For det første, fordi miljøminister Elleman har givet landbruget lov til at fortsætte med at forurene drikkevandet frem til 2027. På tv kunne man se og høre ministeren forsøge at bortforklare, at der var tale et regulært brud på hendes eget, gentagne løfte om at få halveret den forurenende spildevandsudledning senest i 2015. Og set i lyset af, at det gik ad helvede til med de foregående vandmiljøplaner og deres realisering, så tager man sig til hovedet.
Den anden historie på DR Nyhederne gik på, at antallet af dyremishandlingssager er vokset med 14% på et år. Illustreret med hårrejsende fotos af udsultede køer og grise og udsagn fra fagfolk fik vi endnu en understregning af, at det bestemt ikke er så dejligt ude på landet, som landbruget ellers officielt vil have os til at tro.
Med disse to sager i baghovedet var min kæde lige ved at springe af, da jeg på vej gennem lokalsamfundet stødte på to kæmpestore reklamer for mælk. Plakaternes tema var “omsorg”. På den ene så man en landmand, der sad blandt sine køer og spillede på guitar for dem. På det andet så man en anden landmand sidde, omgivet af tilsyneladende veltilfredse køer, og læse højt for dem af en bog – sådan som man læser op for børn, der skal sove…
Det er ikke første gang, vi oplever idylliserende reklamer. For ikke så længe siden var der afbilledet en fiktiv, romaniseret bondegård på en pakket industrihakkekød. Man spørger sig selv, om det er dette anakronistiske billede landbruget og dets organisationer bærer rundt på? Forhåbentlig ikke. Men det må jo være dette løgnagtige, romantiseredebillede, landbrugets organisationer og den tilhørende industri gerne vil have, at vi almindelige forbrugere skal bære rundt på. Men, for almindelige forbruger er dette billede forhåbentligt for længst forsvundet sammen med halvtredsernes cineastiske svar på disse reklamer: Morten Korch-filmene. De idylliserende reklamer er et symptom på, hvor galt det står fat i landbrugssektoren. Det værste ved den form for reklamer er, at de er decideret nedladende over for forbrugerne. De henvender sig til os, som om vi var godtroende børn eller snarere: uvidende idioter.
Jeg faldt lige over denne tråd, da jeg googlede landbrugets image. Jeg kan se at den ikk er helt ny længere, men håber der stadig er respons på den.
Jeg er netop igang med at skrive hovedopgave omkring landbrugets image, i forbindelse med agrarøkonom uddannelsen.
Har jeg forstået budskabet rigtig, hvis jeg antager at det i mener (Capac og B.O Hansen) er at landbruget i stedet for at profilere sig på Morten Korch og idyl, skal profilere sig på fakta omkring hvordan produktionen foregår, at det er industrier der producere fødevare på ligefod med Lego producere legetøj.
Kopenhagen Fur har igangsat en kampagne hvor budskabet er ”verdens bedste – men ikke perfekte” (tjek: http://www.kopenhagenfur.com/da/presse/her-er-vores-svaghed/ og http://www.youtube.com/watch?v=gTUo4DavOC8)
Er det denne typer reklamer/kampagner i mener der skal til, for at oplyse og forbedre landbrugets image, blandt befolkningen i DK?
@Claus Jacobsen: Reklamer er i sagens natur ikke “realistiske”. Nu omstunder sælger man fx varer pÃ¥ fortællinger, som forbrugerne i en eller anden forstand kan identificere sig med. Det gælder ogsÃ¥ omtalte reklamekampagne fra landbruget. Problemet med denne reklame er, at den er forløjet. Dansk landbrug er en industri – og man markedsfører sig med en fortælling, der i bedste forstand henviser til de gode gamle dage. I værste fald til en forestilling om landbruget, som man finder den hos Morten Korch. Og ikke bare er den en forløjet kampagne. Den stÃ¥r ogsÃ¥ i grel modsætning til de historier om landbrugets problemer – dyremishandling, spildevand, sprøjtning osv. – der har floreret i medierne gennem de sidste mange Ã¥r. Det betyder, at reklamekampagnen taler ned til forbrugerne, og gør dem dummere, end de faktisk er. Jeg vil gÃ¥ sÃ¥ langt som til at hævde, at kampagne er et dÃ¥rligt stykke markesføring fra de reklamefolk, der har lavet den. Helt bortset fra, at jeg mener, at landbruget burde gøre mere ved de problemer, der vitterligt er og tage kritikken mere alvorlig – i stedet for bare at fremføre økonomiske argumenter, sÃ¥ burde man markedsføre sig selv pÃ¥ en tidssvarende mÃ¥de. I den nye kampagne “Fremtiden er ikke sÃ¥ sort“, som den har været” forsøger man sig med en fortælling, der ikke griber til forlorne, nationalistiske drømme, men faktisk forholder sig til den moderne produktion og de muligheder, der ligger i den. Om kampagnen virker, ved jeg ikke, men den taler i hvert fald til forbrugerne i øjenhøjde og uden at fylde dem med løgnehistorier.
Netop, nej 🙂
‘gudbevares’ el. ‘gud bevares’ udrÃ¥bsord
bruges for at udtrykke let fornærmet indignation, modvillig indrømmelse el. for, lidt spidst, at imødegå en evt. kritik;
@Beo: Mja, vi ved aldrig, hvilken merbetydning vore sproglige udladninger trækker med sig…
@Beo: …og en hilsen til søens folk…
Der er meget du ikke ved om mig 😉
@Beo: Nu lyder du sgu som Daisy! 😀
Gudbevars…
@Beo: Nu drejede mit indlæg sig heldigvis ikke om, hvordan landbruget kan overleve som erhverv med milliardstøtte, uden at mishandle dyrene, forurene drikkevandet osv. (Så vidt jeg har forstået, kniber det med at overleve på de betingelser for mange af dem). Mit ærinde var bare at kritisere den vedholdende brug af et antikveret, romantiseret reklamebillede af landbruget, som hører den før-industrielle tid til (i bedste fald). En ting er, at reklamer overdriver og sælger deres produkter med irrelevante fortællinger om alt muligt andet (typisk: sex), men der er altså en grund til, at vi ikke længere laver Morten Korch-film. Det traditionelle landbrug er en industri og har været det i mange årtier. Og jeg synes, det ville klæde landbruget og dets tilhørende fødevareindustrier, at man lavede reklamer på det grundlag i stedet for at infantilisere forbrugerne, som det sker i de romantiserende reklamer.
p-r-o-p-a-g-a-n-d-a
NÃ¥r det gælder sandheden om hvor lidt og hvor meget landbruget er naturens ‘bad boy’ eller ej, sÃ¥ har jeg mine anelser. Men jeg ved jo ikke noget, nÃ¥r det kommer til stykket.
Landbrugets interesseorganisationer maler selvsagt med den pæne pensel, mens økoflipperne hiver sig selv op ved det lange hår, som er vasket med grøn sjampu.
Jeg gloede og måbede, da jeg så den minutlange propagandefilm på tv:
http://www.dennyefortaelling.dk/Kampagnen/Se_film/Fremtiden_er_ikke_saa_sort_som_den_har_vaeret.aspx
Var det virkelig ham? Ja, fanden gale mig! Landbruget har shanghajet min gode kollega JØRGEN LETH som speaker til deres påstand om tingenes tilstand.
Det er eddermame lidt af et scoop, at de har fÃ¥et DEN stemme til at lægge stemme til. Guderne mÃ¥ vide om han har gjort det ‘pro bono’ eller med regning.
Det er en særdeles velproduceret film, og det mener jeg helt seriøst. Den var meget tæt pÃ¥ at overbevise mig. Men jeg mÃ¥ sÃ¥ ogsÃ¥ indrømme at timingen = at Miljøministeren lige giver sektoren tolv svinende svineÃ¥r til er decideret…fæl.
Den stinker værre end 100 gylletanke.
Og bemærk lige: jeg er bestemt ikke økoflipper. Men det er da svært at være uenig i at det er bedst at have en fødevareproduktion, der belaster naturen og dyrene og miljøet så lidt som muligt.
Det er et stort dilemma: hvordan skal sektoren tjene en “almindelig løn” uden at svine pga krav om stordrift og effektivitet?
Samme ballade som med fiskerne…nÃ¥r de rÃ¥-fisker torsk og lignende.
Men som sagt: det er svært at gøre sig klog på det, når man har al information fra anden- og tredjehånd.
KAN man overhovedet have et sandfærdigt overblik…eller har man “kun” sine grundholdninger?