Oprindeligt hed bandet The Rockets og bestod af Danny Whitten, Billy Talbot og Ralph Molina, men takket være samarbejdet med Neil Young på dennes Everybody Knows This Is Nowhere (1969) og After The Gold Rush“(1970) tog bandet navn til Crazy Horse og blev Youngs officiøse backinggruppe.

Og takket være indsatsen på hitalbummet After The Gold Rush fik Crazy Horse en pladekontrakt med Reprise Records, som i førte til indspilningen af det eponyme album i 1970. Pladen udkom i februar 1971.

I mellemtiden var gruppen blevet udvidet til en kvintet med Nils Lofgren på guitar og Jack Nitzsche på tangenter. Pladen blev produceret af den kendte producer Russ Titelman, og på pladen fik de også hjælp af et stjerne i svøb, Ry Cooder, på slideguitar.

Selv om albummet blev til i gruppenavnet satte Neil Young også sit fingeraftryk med sangen “Dance Dance Dance” og nummeret “Downtown” (også kendt fra Youngs Tonight’s the Night), som han tilvirkede sammen med vennen Danny Whitten. Siden gav Neil dog Danny hele æren for sangen.

I øvrigt var pladens sange skrevet af alle de medvirkende med Whitten i en fremtrædende rolle som medkomponist til syv af de ialt 11 sange. Det var i øvrigt den sidste plade, Danny Whitten medvirkede på, inden han døde af en overdosis narkotika i 1972.

Den kendte, ret kompromisløse rockkritiker Robert Christgau, konstaterede tørt, at der ikke var en eneste dårlig sang på den plade. Hverken tekstmæssigt eller musikalsk. “they hoe down, they rave up, they phase out, they rock and roll” skriver han, næsten helt poetisk.

Pladen er meget varieret og blander ubesværet rock, blues, country og folk. Og den blev en demonstration af, at nok var Crazy Horse Neil Youngs foretrukne backinggruppe, men de kunne sagtens stå egne ben. Og det har de i øvrigt understreget med de øvrige fire album, det er blevet til siden hen.

Don’t Want To Talk About It