Det burde jo ske efter de seneste ugers afsløringer i Pankowa-sagen. Pankowas situation ser mere og mere håbløs ud. Og rektor Hemmingsens rolle i sagen bliver også mere og mere umulig at forsvare. Og nu kommer vi så til den tredje aktør i Pankowa-sagen, nemlig den tidligere forskningsminister Helge Sander, som ikke blot er en nær ven af Pankowa, men også har stået i forreste række, da hun skulle promoveres som mønstereksempel på en nutidig eliteforsker.
I dag fortæller medierne, at S, SF og EL vil have en undersøgelse af Sanders rolle i sagen. Sander har i går vasket hænder i offentligheden og påpeget, at ikke han, men Det Fire Forskningsråd, har givet Milena Pankowa Eliteforskprisen – og at han som minister ikke har følt sig forpligtet til at blande sig i sagen. Ikke mindst det sidste kan man af mange grunde sætte spørgsmålstegn ved. Fx : Kan en minister med ansvar for universiteterne se gennem fingre med, at landets største universitet bringes i misry i udlandet, fordi den af ham sanktionerede ledelse ikke magter sin opgave? Bare som eksempel. Nu må vi håbe, at Weekendavisen m.fl. kender deres besøgelsestid og graver i Sanders rolle… Hver en sten bør vendes i denne betændte sag.
@Forbipasserende: Uanset, hvad man mener om Djurhus’ udtalelse, sÃ¥ er en ting i hvert fald ikke til at tage fejl af: Sorteper sendes tilbage til rektor og universitetsledelsen.
@forbipasserende: Jeg er ogsÃ¥ ret sikker pÃ¥, at journalisterne graver videre. Sanders spillen uskyldig er nærmest provokerende….
Nej, jeg har muligvis misforstået noget. Fandt avisartiklen, som man ikke bliver meget klogere af: http://forskningsfrihed.blogspot.com/2010/11/sagen-om-milena-penkowa-og-forskningens.html
“Ringede til rektor
Men Jens Christian Djurhuus betoner, at han som bestyrelsesformand ikke har haft at gøre med Penkowas ansøgninger til ForskningsrÃ¥det for Sundhed og Sygdom – den vurdering ligger udelukkende hos de pÃ¥gældende rÃ¥d.
“Vi indhenter ikke oplysninger til de vurderinger i forbindelse med EliteForskprisen,« siger han og pÃ¥peger, at universiteterne selv kommer med en række ansøgninger til netop den pris – og de sorteres sÃ¥ af de to forbehandlere, hvoraf Djurhuus altsÃ¥ var den ene.
“De skal have haft en stor produktion og en med gennemslagskraft. Og sÃ¥ skal de være under 45 Ã¥r. Og det levede Milena Penkowa op til,« siger Djurhuus og tilføjer: “Jeg sikrede mig naturligvis, at KU mente, at personen var en egnet kandidat. Jeg ringede til rektor, fordi der tidligere havde været usikkerheder,« siger Jens Christian Djurhuus med henvisning til, at Milena Penkowa i 2002 trak sin doktordisputats tilbage.
Den blev efterfølgende godkendt af et andet bedømmelsesudvalg.”
hvem indstillede Penkowa til eliteforsker-prisen? Jeg mener at have læst i en avisartikel i efteråret, at det noget usædvanligt IKKE var forskningsrådets medlemmer(?). Husker jeg forkert? Det er i hvert tilfælde et godt sted for journalisterne at grave videre, hvilket de nok allerede er i gang med.
@Beo: Ja, ATS er nogle gange ubetalelige. 🙂
Med hensyn til Sander sÃ¥ synes hans taktik at være den samme som rektor Hemmingsen: At man henviser til formalia (Jeg er minister, ikke universitetsansat – det var uni, der valgte Milliona osv.) og tror dermed at kunne undgÃ¥ kritik. Men det handler ogsÃ¥ om at bruge indersiden af hovedet, om etik og om at leve op til sit kald som minister for videnskaberne. Jeg hÃ¥ber BT, WA osv. bider sig grundigt fat i haserne pÃ¥ ham, sÃ¥ alle sider af ogsÃ¥ denne sag kommer frem i lyset.
Som kasserer i en meget lille fond har jeg engang været konfronteret med et skatteproblem, som nu ogsÃ¥ kan blive KU’s: Fondet kræver de penge tilbage, som er brugt pÃ¥ andet end den forskning, pengene oprindeligt var bevilget til. Universitetet kræver kun den kvarte million af Milliona Pengekowa, og betaler resten af egen kasse. Herved har den lille frøken uretmæssigt fÃ¥et en større sum foræret.
Som det blev mig forelagt af vor jurist dengang, risikerer KU og MP BEGGE at skulle betale skat af den ikke-krævede sum: MP i form af indtægt af en skattepligtig gave, og KU af manglende indtægt.
Det kan blive dyrt.
Den ene artikel jeg nÃ¥ede at skimme idag om Helge Sanders rolle i sagen, sendte øjenbrynene helt om i nakken. Ingen har sÃ¥ lange arme at de vil kunne forklare sig ud af den tildeling af sÃ¥ enorm en pengepris, nÃ¥r prismodtageren er ens private ven. Hvis den kan kringles, sÃ¥ kan man slette ordet “armslængdeprincip” fra ord- og lærebøger.
Og sÃ¥ i øvrigt gnæk-gnæk for ATS’s kælenavn for den smÃ¥ frøken forsker: Milliona Pengekowa. Det er lige før den kommer op pÃ¥ siden af mit yndlings-ATS-kælenavn for den tidlige superløber Wilson Kipketer: Ilsom Kvikpeter 😀