For to år siden skrev jeg følgende i min blog:
“Da den svenske filminstruktør Vilgot Sjöman i 1967 udsendte sin film Jag är nyfiken – gul vakte den opsigt på grund af sin relativt ublufærdige fremstilling af kønslivet. I Danmarks Radios filmprogram viste de et klip fra filmen, som brændte sig ind i min erindring. Den kvindelige hovedperson, Lena, og hendes unge ven, Börge, gennemfører et siddende samleje på et stockholmsk rækværk vis-a-vis en soldat, der står og holder vakt og har svært ved at koncentrere sig om den opgave… Et billede på det seksuelle og politiske oprør.
Men Sjömans film – og den opfølgende Jag är nyfigan – blå – var også grænsesøgende på anden end seksuel vis. Filmene var også – ud fra et venstreorienteret synspunkt – et kritisk opgør med det svenske velfærdssamfund i tresserne. I en af de politiske scener går Lena rundt i Stockholm med en mikrofon og spørger folk, om de synes, Sverige er et klassesamfund. Filmene er også formeksperimenter i den forstand de – i tråd med tressernes filmeksperimenter – blandede fiktion, rapportage og dokumentarisme til et særegent filmsprog.
Siden er filmene blevet symboler på tressernes sexualliberale nybrud og på den gryende venstreorientering, der for alvor slog igennem i årene derefter. Filmene er nu indlemmet i min dvd-samling. Ren nostalgi.”
I dag kan jeg så læse, at skuespillerinden Lena Nyman, der spillede den unge frisindede pige, som stillede ubehagelige spørgsmål om det svenske klassesamfund, er død efter længere tids alvorlig sygdom. Jeg vil altid forbinde den lille pige med den hæse stemme med den rolle, som gjorde hende kendt rundt om i verden på grund af de frivole nøgen- og sexscener. Men i Sverige blev hun en højt skattet skuespillerinde, som bl.a. arbejdede sammen med det navnkundige makkerpar Hasse (Alfredson) og Tage (Danielsson), optrådte på Dramaten og var med i diverse film. Nogle vil sikkert huske hende for rolle i Ronja Røverdatter, som jævnligt vises på dansk tv.

En fin billedkavalkade over Lena bedrifter.