Så var den der igen. Jammeren og klagen over det drabelige fald i musiksalget. Musikselskabernes organisation Ifpi fastslår, at musiksalget er faldet med ca. 31% fra 2004 og til i dag. Og at der på verdensplan har været tale om et fald på 8-9% bare de seneste år. Glædeligt er det dog, at det digitale salg er voksende, selv om det langt fra kan kompensere for det øvrige fald. Og udviklingen går langsomt – i hvert fald langsommere, end pladebranchen kunne ønske sig.

Skurken i udviklingen er selvfølgelig den illegale nedhentning. 19 ud af 20 “downloads” er illegale, hævder Ifpi.

Men – kan pladebranchen fritage sig for et medansvar for denne nedgang i musiksalget? Lad os tage vores egen andedam. I Sverige og England er den meget hypede, reklamefinansierede tjeneste Spotify blevet en succes, som man hele tiden henviser til, når der skal peges på nye udviklingsmodeller. Men, hvorfor er denne tjeneste ikke for længst etableret i Danmark? Det er jo ikke alle, der er TDC-abonnenter (Play) eller brugere af Telenors Wimp. Det er svært ikke at se, at det i høj grad handler om branchens – pladeselskernes og KODAs -  traditionelle konservativisme og langsommelighed.

Noget andet er prisniveauet for cd’er osv. Ganske vist falder priserne på cd’er hurtigt og hurtigere end nogensinde før. Men er det rimeligt at fastholde en vejledende udsalgpris på omkring 150 kr. for en ny cd, når enhver idiot kan købe samme cd på nettet for en hund, inkl. VAT og forsendelse? Det er ikke udtryk for tilpasning til de ellers så lovpriste globale markedsbetingelser.

Det samme kan man i øvrigt sige om priserne på digitale mp3-filer. På amazon.com kan man fx finde albumpriser – på helt nye album – på omkring 3-4 $, medens man herhjemme må betale i omegnen af 8 kr. for en enkelt mp3-fil på 198 kps.
Noget andet er musikbranchens markedsføring. Hvor bliver talentudviklingen af? Hvorfor er det genoptryk, opsamlingsplader og “sikre” hits, der skal dominere udbuddet? Prøv engang at se på listerne over de mest sælgende plader for sidste år. Det er forstemmende.

Og endnu en ting: Hvor er pladeselskaberne i de trendsættende sociale medier? Hvornår har du sidst modtaget en twitter fra et pladeselskab om et spændende lokalt navn på den danske musikscene? Blot for at nævne nogle problemer.
Det kan godt være, at illegal nedhentning er skyld i noget af faldet, men pladebranchen kan ikke selv løbe fra, at den langtfra har været proaktiv (som det hedder i managementlingoet), innovativ eller brugere af “new practice”.