Capac har altid været fascineret af videnskaberne om det uendelig små (atomfysikken) og det uendeligt store (astrofysikken). Når han går tur med Frøkenen og vejret tillader det, kan han ikke lade være med at kigge stjerner og snakke om lysår og afstande osv. Nogle af de stjerner, vi ser, er sandsynligvis udøde for mange år siden osv. Dét bryder Frøknen sig ikke om at høre. Hun vil ikke høre om det uendelige osv. Så efter en tid forstummer den del af samtalen.
Nu læser capac så i Frankfurter Allgemeine, at astronomer fra NASA har iagttaget (hvis det er det rette ord) endnu en massiv stjerneeksplosion. Den hidtil klareste, man har observeret. Supernovaen, der befinder sig små 240 millioner lysår borte, blev opdaget sidste efterår af røntgenteleskopet Chandra, og astronomerne har siden observeret den gennem to måneder – hvilket er usædvanligt lang tid for sådan et fænomen. Varigheden fortolkes som et udtryk for, at det er en meget stor stjerne – 150 gange større end vores egen sol – der er eksploderet.
SN 2006gy, som stjernen hedder, ligner en anden stjerne, der ligger meget nærmere jorden – 7500 lysår – nemlig Eta Carinae, der befinder sig i Mælkevejen. Og det lader astronomerne formode, at Eta Carinae også vil eksplodere på et tidspunkt og gøre det muligt at studere supernovadannelsen endnu mere. Spændende.
Jeg glemte vist i øvrigt at få takket dig for din henvisning til Rosenkjær-foredragene. De er virkelig gode.