Når vi er glade, ler vi,
så er vort liv en leg,
men alt for ofte ser vi,
at lykken går sin vej.
Drømmen om trofast kærlighed
slutter, før selv vi ved.
Hvorfor er lykken så lunefuld,
og hvorfor er glæden så kort?
Ak, ofte er livet så meningsløst hårdt.
Hvorfor dog stole på kærlighed
og hvorfor dog smile derved?
For smilet bli’r tårer, før solen går ned.
Den ven du tror holder a’ dig,
måske går han fra dig,
alt det, han gav dig dit ord på,
og svor på, er glemt.
Hvorfor er lykken så lunefuld,
og hvorfor er glæden så kort?
Og ham som du elsker, hvorfor går han bort.

De ord, du hvisked’ til mig,
gik jeg og tro’ de på,
men aldrig mere vil jeg
den samme tillid få.
Alt hvad jeg har i hjertet gemt,
det har du ganske glemt.
Hvorfor er lykken …

Melodi: Karen J̦nsson РTekst: Carl Viggo Meincke

Erik Tuxen’ Orkester med sangerinden Karen Jønsson

Det er åbenbart en af de dage, hvor pickuppen på den indre jukebox springer fra en ene sang til den næste. Via de mere eller mindre gennemsigtige associationskæder. Men den røde tråd fra Talking Heads til “Hvorfor er lykke så lunefuld” er tydelig nok. En af den huller på livets vej, vi alle falder i før eller siden, er kærlighedens lunefulde spil med ens skæbne. “Hvorfor er lykken så lunefuld” er i samme kategori som “Det var en lørdag aften”, men når som tekst ikke helt op på samme hverdagsnøgterne niveau. Mestendels, fordi Meinckes tekst ikke helt kan se sig fri for at tangere den grådkvalte sentimentalitet, som ofte har været en fare i dansk popsangskrivning. Men melodien er pop, så det forslår. Har man først hørt den i barndommen (Giro 423!), så er man solgt til stanglakrids. Også hvis man hedder Lars Hug.