De seneste mange dage har medierne brugt megen energi på at omtale et møde på Den Sorte Diamant, som var arrangeret af den islamiske, fundamentalistiske forening Hizb-ut-Tahrir. Det vil sige: Interessen har været stor for det politiske ståhej begivenheden har udløst, men kun i yderst beskedent omfang for selve mødet og dets faktiske indhold. Man kunne få den mistanke, at medierne slet ikke interesserer sig for, hvad de deltagende havde at sige, og at man lod sine programmerede fordomme om den side af sagen.
Mistanken bestyrkes af det forhold, at man flere gange har måttet høre anklager om, at Hizb-ut-Tahrir opfordrede til angreb på danske soldater. Men, så vidt jeg har kunnet læse – og lytte – mig frem til, så var det ikke det, der var foreningens pointe. Den gik på, at afghanerne havde ret til at forsvare sig mod ‘besættelsesstyrkerne’. Selv om det – selvfølgelig – vil indebære, at danske soldater vil kunne blive genstand for et sådant forsvar, så er der en væsentlig indholdsmæssig forskel på at opfordre til angreb og insistere på retten til at forsvare sig. Men denne skelnen er der åbenbart ikke plads til i den politiske debat, hvor de voldsomste reaktioner har gået på, at Hizb-ut-Tahrir skulle interneres eller forbydes, fordi de opfordrede til drab på og lemlæstelse af danske borgere. I den sammenhæng synes jeg, at medierne – med få undtagelser – er kommet til at spille rolle som politikernes nyttige idioter, der primært har kolporteret den mest firkantede fordomme om Hizb-ut-Tahrir og ellers har koncentreret sig om at viderebringe den politiske ophidselse.
Hizb-ut-Tahrir er en lille, ubetydelig forening, der dyrker en fundamentalistisk læsning af Koranen og politiserer ud fra denne læsning – bl.a. ved at sætte khalifatet som svaret på vor tids politiske problemer. Jeg er ret sikker på, at mange almindelige tilhængere af islam herhjemme ryster på hovedet over denne form for intellektuel hellig enfold. Men det er lidt bekymrende, at en lille forening som Hizb-ut-Tahrir, kan få – især borgerlige – politikere til at tabe hovedet og kræve forbud mod mødet, forbud på foreningen osv. Med vores såkaldte kulturminister i forgrunden.
Det er bekymrende, at der skal så lidt til for at bringe politikere ud af fatning og få dem til at underminere vores demokratiske principper. Foreningsfriheden, ytringsfriheden osv.
Det sidste kan illustreres ved at henvise til efterretningerne fra det protestmøde, der blev holdt uden for Den Sorte Diamant. Her kunne man høre Søren Pind (V) tale om, at Hizb-ut-Tahrirs udtalelser var “krænkende”. Et ordvalg, der bragte Pind på bølgelængde med de islamiske mørkemænd, der også fandt de famøse muhammedtegninger krænkende.
På den anden side var der den nøgterne Bertel Haarder, der bekræftede vores demokratiske principper og mente, at man skulle protestere i ytringsfrihedens navn.
Hizb-ut-Tahrir er en flok, veluddannede mænd, der i ly af netop de danske frihedsrettigheder og demokratiske idealer – og godt dækket ind af den danske velfærd – taler for en samfundsindretning, som de med garanti ikke vil kunne leve i. I hvert fald kunne de til enhver til flytte til lande, der er nærmere khalifatet end Danmark. Men det gør de ikke. De er teoretikere, ikke praktikere. De er akkurat som halvfjerdsernes unge, universitetsstuderende venstreorienterede vildsporer, som i ramme alvor forestillede sig, at den danske arbejder var klar til en revolutionær overtagelse af samfundet. Store, tunge hoveder. Og det er vel en af den alvorligste kritikpunkter, man kan rejse over for dem.
@AagePK: Jeg vil endda gÃ¥ sÃ¥ langt som til at hævde, at afghanerne afgør det i praksis. Hvis de føler sig undertrykt – af AQ eller de internationale styrker eller hvem det kan være – sÃ¥ gør de nok oprør. Uden at trække analogien for langt, sÃ¥ var der jo ogsÃ¥ danskere, der gjorde oprør under besættelsen – selv om der var en samarbejdsregering, der fordømte det. HuT har en anden dagsorden, tror jeg: Khalifatet. Men, som Søren Mørch, tror jeg, at Cocal Cola og fjernsynet med tiden vil vinde ogsÃ¥ derude…
Jamen, capac, det er jo netop pointen i denne diskussion: der er kun afghanerne, der kan afgøre, om de er besatte, og det kan de kun give udtryk for i en fri og hemmelig afstemning. Vi ved fra bl.a. vor egen historie, eller Weimar-republikkens, at det tager lidt tid at lære, og at have tillid til. Og det bliver ikke nemmere med klanhøvdinge, warlords, og hvad har vi, der gerne vil blande sig. His Butterne har jo bare på forhånd givet udtryk for, at den slags går de ikke ind for. Igen: de er ikke afghanere.
@Beo: Tak, det sætter jeg stor pris på! :
Capac…jeg synes ogsÃ¥ at din analyse er god. Vældig god, faktisk.
@Hassan: Tak for din kommentar og ros. Jeg ved ikke, om jeg er objektiv, men jeg vil gerne nuancere debatten om HuT og “vores” tilstedeværelse i Afghanistan. Det er en debat, der meget let bliver sort-hvid…
Godt objektivt indlæg, du bør være chefredaktør på Berlingske.
Vi er mange som efterhånden ikke lader os påvirke af politikernes løgne, spin og manipulation. Har mødt HT på universitet og fik en god diskussion. Vi kan sgu ikke alle være enige, især når det drejer sig om politik og livssyn.
@AagePK: Jeg forsvarer ikke HuTs snak om ‘besættelse’ eller deres forestilling om khalifatet som et ‘befriende’ styre. Jeg siger blot, at de eneste, der med rette kan tale om ‘besættelse’ mÃ¥ være afghanerne selv. Hvis det overhovedet giver mening at bruge det ord i den sammenhæng. OgsÃ¥ for at markere et forbehold over for vores egen officielle fortælling om det, der foregÃ¥r derude.
HuT er en flok fanatiske, fundamentalistiske æggehoveder. Men derfor kan der jo godt være et gran af indsigt i deres fantastiske fabuleren.
Egentlig synes jeg ikke, at den lille forening er værd at bruge ret meget krudt pÃ¥. Kunne man forestille sig samme mediebevÃ¥genhed og politiske furore, hvis Faderhuset eller Dansk Forening holdt møde i Den Sorte Diamant? Næppe. Det er derfor jeg ser et symptom i selve den politisk-mediale selvsving. Det handler om, at politikerne, der har ført os ind i Irakkrigen og senere i Afghanistan, ikke vil give køb pÃ¥ deres fortælling om den militære aktion…
capac, hold nu lige fast i, at Hut’erne jo gennemgÃ¥ende IKKE er indfødte afghanere, ligesom en meget stor del af talibanerne ikke var det. SÃ¥ de skal da ikke bralre op om besættelse, de var jo selv besættere.
Der, hvor de snakker besættelse, er i den religiøse afdeling: Afghanistan er et muslimsk land, derfor er Hut’erne og talibanerne defineret som befriere, selv om afghanerne ønsker dem ad helvede til, ligesom bornholmerne tænkte om “befrierne” fra Rusland.
En del af de ekstreme muslimer er jo ogsÃ¥ igang med at planlægge al Andalus’ befielse, senest med bomberne i Madrid; for dem er Spanien gammel hellig muslimsk jord, og det er en hÃ¥n mod islam, at moskeen i Cordoba er bygget om til kristen kirke, uagtet, at den var kristen, før den blev ombygget til moske. Ligesom Hagia Sophia i Konstantinopel/Istanbul.
@William: Det kan godt undre mig lidt, at HuTs seneste stunt har vakt sÃ¥ stor opmærksomhed. NÃ¥r man betænker foreningens fundamentalistiske tankegang, sÃ¥ kan det hverken komme som nogen overraskelse, at de opfatter de allieredes tilstedeværelse som en ‘besættelse’, eller at de opfordrer afghanerne til at gøre modstand og forsvare sig mod ‘besætterne’. Jeg tror, at den politiske opstandelse – og ‘fortrængningen’ af frihedsrettighedsidealerne hos nogle politikere – hænger nøje sammen med, at HuTs udmeldinger anfægter en bestemt fortælling eller konsensus omkring Afghanistan, som man ønsker at fastholde som indiskutabel og sand. Og opstandelsen er netop symptom pÃ¥, at denne ‘sandhed’ ikke er sÃ¥ grundfæstet, som man gerne vil give udtryk for.
I øvrigt er det nok en god idé at huske pÃ¥, at terminologivalget ikke er neutralt. Hvem bestemmer i sidste instans, om der er tale om ‘besættelse’ eller ej? Endte Vietnamkrigen med Saigons ‘fald’ eller med byens ‘befrielse’? For nu at lave en aktuel analogi. I Afghanistans tilfælde vil jeg tillade mig at mene, at det mÃ¥ være den afghanske befolkning, der i sidste instans afgør, om det er relevant at tale om ‘besættelse’ eller ej. Og i givet fald er det nok ikke sÃ¥ entydigt, som det ser ud fra HuTs standpunkt eller ‘vores’…
HuT går fundamentalt galt i byen, når de omtaler Afghanistan som besat. Afghanistan var besat af Taliban, som umyndiggjorde befolkningen og spærrede halvdelen af befolkningen inde i rigide sharia-regler. Afghanistan blev befriet af NATO-styrkerne.
I dag har befolkningen mere at skulle have sagt end under Taliban. Hvis NATO-styrkerne forlader landet, så vil befolkningens vilje, som bl.a. manifesterer sig som pigers skolegang, blive undertrykt igen.
Det er fuldstændigt rundt på gulvet at HuT påstår at de støtter afghansk selvbestemmelse, og samtidigt opfordrer til kamp mod de brave solidaritetsarbejdere, som i vidt omfang har sikret og kontinuerligt forsvarer denne selvbestemmelse.
@AagePK: Det, jeg har læst, var en opfordring til selvforsvar og modstand. At det kan medføre vold er vel indlysende. Og selvfølgelig vil jeg give dig ret i, at det ikke er acceptabelt at opfordre til voldelige handlinger. Men den slags er omfattet af ytringsfriheden – og bør modgÃ¥s med ytringer.
I øvrigt mener jeg, at HUT sparker åbne døre ind med den opfordring. Enhver undertrykt befolkning vil tage sig ret til at forsvare sig og gøre modstand mod undertrykkerne, hvis det kan. Hvad enten de kalder sig Al Quaida eller koalitionsstyrker. Hvad var det vi sagde i halvfjerdserne: Et undertrykt folk har altid ret.
Jeg ville jo heller ikke have det så godt med at stå med fakkel i hånd sammen med Søren Pind og Bertel Haarder; men nu var der så også en del fra SF og endda Enhedslisten, som åbenbart ikke støtter indførelse af shariah (mere).
Men når His Butt advokerer for kamp mod besættelsesmagten, herunder de danske soldater, må jeg dog lige minde om, at det jo er den lovlige regering og dens allierede, vi taler om. Jeg kender ikke lige den juridiske situation pt, men for ikke så mange år siden stod man jo selv til flere år i skyggen, fordi man havde demonstreret mod amerikanske atomvåben: hvis danske statsborgere opfordrer til vold mod danske tropper, hvilket noget kunne tyde på, er det landsforræderi, er de udlændinge, gør de sig til part i en krigshandling mod en lovlig regerings allierede. Lige som vi jo demonstrerede mod den lovlige danske regerings allierede tropper, amerikanerne med atomvåben på Grønland. Fik vi den gang at vide. Og det samme fik jeg som dansk statsborger at vide ved demoerne i Flensborg, Kiel og Hamborg i 1968.
Så jeg ville gerne have set det statueret i en dansk retsal: Det er i orden at bruge sin ytringsfrihed til at plædere for en politik, en religion, et khalifat, kommunisme eller anden form for fascisme; men det er så absolut ikke i orden at udnytte mulighederne i det danske samfund til at opfordre til vold imod dette samfund. Og det, jeg har læst, indeholder netop opfordring til vold.