I år er det 50 år siden Aretha Franklin indledte sin karriere som pop-soul-sangerinde numero uno. Det vil sige: Hun havde allerede i 1956 – som kun 14-årig – udgivet live-gospel-albummet “Songs of Faith” på det lille pladeselskab JVB/Battle, men med “Aretha (with the Ray Bryant Combo)” fik hun kontrakt med det store Columbia Records og lagde sig i sporet efter Sam Cooke, som på samme plademærke havde lagt grunden til den moderne soulmusik.
Pladen, der blev produceret af John Hammond, faldt ikke i god jord hos mange af kritikerne, fordi den gospelopdragede Arethas omgang med jazz- og popstandards forvirrede deres genrebegreber. Men pladen pegede frem mod den soul, hun senere ville kendt for at regere som en dronning over. Albummet er – selvfølgelig – siden blev genudgivet under titlen “The Great Aretha Franklin: The First 12 Sides”. I bagklogskabens lys er det lettere at se og høre omridset af en soulstjerne… Lyt fx til It ain’t necessarily so (nedenfor).
PS. til marts udkommer »Take a Look:Aretha Franklin Complete on Columbia« med 11 cd’er og en enkelt DVD, indeholdende alt, hvad hun lavede sammen med John Hammond. Og det var før det helt store gennembrud på Atlantic Records…