For fyrre år siden udsendte Simon and Garfunkel det album, der skulle blive deres sidste studioindspillede LP. Bridge over troubled Water. Duoens femte album. Pladen blev en stor succes med topplacering på hitlisterne, to Grammyer (Bedste plade og årets sang) og millionsalg.
Pladen bestyrkede mig i opfattelsen af, at Paul Simon var en af de store sangskrivere i sin generation. Men jeg havde det lidt svært med pladens hit- og titelsang, som jeg syntes – og stadigvæk synes – er lidt bombastisk i sin produktion. Men dette forbehold opvejedes – og opvejes – af de andre sanges fortræffeligheder. The Boxer fx, som er en af de bedste sange, der er skrevet i tresserne. Indspillet af bl.a. Bob Dylan på Selfportrait. Men også sange som “The Only Living Boy in New York”, “Song for the Asking”, “So Long Frank Lloyd Wright” og “Cecilia” rager tårnhøjt op.
Når Paul Simon er bedst er han i klasse med fx Paul McCartney. Også Simon kan kan skrue melodier sammen af ufattelig medrivende skønhed. Forskellen er, at Simon er en mere sky, diskret, ja, nærmest genert tekstforfatter, der hele tiden anskuer verdens skæve gang lidt på distancen. Og det er hvad enten temaet er ungdommelig kærlighed som i “Cecilia” eller individets komtemplation over hverdagen i “The Only Living Boy In New York”.
Albummet er nok det mest umiddelbart tilgængelige af gruppens fem studioplader, hvilket også forklarer den succes. For mig blev det den plade, der for alvor åbnede døren til fx hovedværket Bookends.
@Gowings: Rart at høre, at andre også har problemer med titelsangen (med med arrangementet og lyden).
@AagePK: Godt spørgsmÃ¥l. Deres udgangspunkt er i hvert fald meget forskelligt. Men jeg vil ikke undvære nogen af de to…
Capac, forestil dig, at Macca og Simon havde byttet opvækstby. Kunne det ikke tænkes, at det lige var den kulturelle baggrund, der gjorde forskellen på, om man var fræk og pågående, eller lidt mere pæn? Selv om hans sociale indignation var lige så stor, blev han jo aldrig pågående som Macca, endsige John. Hans pladeselskab var nok også stået af.
Den plade kommer tit på herhjemme. Som du, er jeg ikke den store fan af titelnummeret, men det er fantastisk at se, hvordan familiens yngre medlemmer tager sangene fra denne og andre plader med S&G til sig.
@Torben: Nej, den kender jeg heller ikke. Men slÃ¥- og sjuskefejl dem kender jeg godt. Hastværk osv. ikke et out- men et mistake… 😉
Brigde over troubled water, den kender jeg ikke. Er det et outtake:-)