Forleden skrev jeg noget om punkens mulige tilbagekomst i dansk musik i anledning af anmelderhenrykkelsen over det unge danske band Iceages plade. Og al den snak om ungdommelig energi sendte mig ned ad punkmusikkens ujævne vej, hvor jeg stødte ind i det tyske band Blut + Eisen. Snak om energi! Snak om punk!
Blut + Eisen, som tog navn efter et kendt citat af Otto von Bismarck fra 1862, kom til verden i 1982, hvor Schotte (sang), Slinky (gitar), Krösus (bas) und Karl (slagtøj) fandt sammen i Hannover og begyndte at spille, inspireret af et obskurt album med titlen “Korpus Kristi” (!). året efter lavede de demokassettebåndet Popo poppt auf , og det banede vejen for det første album, der udkom året efter på plademærket med det sigende navn Weird System (et førende punkpladeselskab i Tyskland). Titlen var Schrei doch! Og det gjorde de så – Skrig da!.
Albummet blev fulgt op af endnu et på samme pladeselskab i 1985. Schön geseh’n. Et par år og en lang række liveoptrædener senere var det slut. Bandet gik i opløsning, men er blevet gendannet i 2007. I den mellemliggende tid er der udkommet et live-album i 1994 med den selvironiske titel Eine Punkband nach dem Verfallsdato (Et punkband efter sidste salgsdato). Og der kom også en EP med sange fra deres første demobånd.
Selv om bandnavnet kunne tyde på højreorienterede sympatier, så er det langt fra tilfældet. De betragter snarere sig selv som venstresnoede demokrater. Og som man kan høre på de mange mp3-filer, de har lagt ind på deres fine hjemmeside, så spiller de med en voldsom, utæmmelig energi og tæft, som må have gjort selv engelske punkbands en smule misundelige.
Blut + Eisen er selvfølgelig for længst blevet kult og betragtes i dag som et af Tysklands bedste punkbands.
Pogi poppt auf! – duk jer!