På vej gennem den regnvåde by dukkede “Heartaches by the Number” op i mit hoved, medens jeg lyttede til to politikere diskutere, hvem der var mest konservativ, og hvad konservativisme kunne tænkes at være. Nogen forbindelse mellem de to ting er der nok ikke. Men jeg slukkede for radioen og nynnede melodien. Hvornår hørte jeg den første gang? Sikkert hos Mylius. I hvert fald var det Guy Mitchell,der først fik succes med Harlan Howards sang i året 1959, hvor den toppede på min seks års fødselsdag. Det år, jeg begyndte i børnehaven Pavillionen hos frk. Blom.

Næsten samtidig med, at Mitchell fik succes med Heartaches, gjorde Ray Price den til et countryhit. Jo, det var en populær sang.
Med al respekt for Guy Mictchells popudgave, så er der Ray Prices lidt mere tilbagelænede, men også mere sejt swingende udgave, der blev gemt i mit hoved. Og denne udgave har sat sig spor blandt de mange, der siden har taget den på deres repertoire. Hør blot George Jones’ fortolkning fra 1962. Eller hør blot Martina McBrides version. Eller Conway Twittys.. Jovist, Ray Price har sat sig et tydeligt spor.

Sangskriveren Harlan Howard indspillede den såmæn også selv i 1965. I det hele taget blev sangen meget populær, og er blevet sunget af et utal af kunstnere. Her er par stykker mere: Johnny Tillotson (renskuret, harmløs pop à la Pat Boone) , Conny Francis (kunne hun overhovedet ødelægge nogen sang?), Jerry Lee Lewis (giver teksten en helt anden dybde…) og Dwight Yoakam (moderne country og dog…).

PS. Selvfølgelig findes den også i en dansk version, nemlig med Bjørn & Okay, “Regnvejr hele ugen”, dansk tekst af Finn Jarworsky.