Scott McKenzie

Author:

Forleden fyldte sangeren Scott McKenzie år. Ikke rundt eller halvrundt; han blev 72 den 10. januar. Nok til at kaste en minderune i denne blog.
Scott – eller som han vitterlig hedder: Philip Blondheim – er primært kendt for en sang, “San Francisco (Be Sure to Wear Flowers in Your Hair)“, der ikke bare blev et stort hit i 1967, men også kendingsmelodien for hippie-peace-love-and-understanding-bevægelsen det år. The Summer of Love.

Sangen blev skrevet af John Phillips fra Mamas & Papas og var tænkt som en slags PR-sang for den første store popfestival i USA, Monterey Pop Festival. Singlen var et øjeblikkelig succes med topplaceringer i hjemlandet og Europa – og et salg på omkring 7 millioner eksemplarer. Sådan går det, når man rammer tidsånden med en iørefaldende popmelodi.
At det blev John Phillips, der fik æren for at skrive sangen til Scott, var ikke nogen tilfældighed. De var gamle venner fra den tidligste ungdom og havde sunget sammen i forskellige sammenhæng, bl.a. vokalgruppen The Smoothies, der nåede at indspille et par i dag efterspurgte singleplader for Decca Records. I 1961 gik Scott og Phillips sammen med Dick Weissman og skabte The Journeymen, som i relativ ubemærkethed indspillede tre album for Capitol Records.
Da Journeymen gik i opløsning i 1964 valgte Phillips at lave Mamas & Papas , og McKenzie gik solo. Et par år senere drog de alle sammen til Californien, hvor solen skinnede – i mere end en forstand.
I 67 kom så sangen om Frisco, hvor man skulle rejse hen med blomster i håret. Og Scotts lykke var gjort. Singlen blev fulgt op af endnu en single med titlen “Like An Old Time Movie“, der blev et pænt hit, men siden nærmest gik i glemmebogen. Ganske ufortjent. Også denne sang var skrevet og produceret af vennen Phillips.
To album fulgte i sporet på singlerne. I 1967 kom Voice of Scott McKenzie og i 1970 Stained Glass Morning.
Mere blev det ikke til for Scott McKenzie dengang. Han valgte at trække sig tilbage fra musikbranchen og flyttede afsides til Joshua Tree i Mojave ørkenen.
I firserne vendte han dog tilbage til musikbranchen og var med i en ny udgave af Mamas & Papas sammen med John Phillips, og han var med til at skrive Beach Boys sene hit “Kokomo”, som stranddrengene hittede med i 1988.
Han trak sig igen tilbage i halvfemserne og lever efter sigende i Los Angeles nu.
Som sagt er McKenzies navn knyttet til generationshymnen om San Francisco, men hans album fortjener stadigvæk at blive lyttet til. McKenzie har en smuk, blød stemme, der står sig godt til popsange som fx dem, Phillips kan skrive. Opsamlingsalbummet Stained Glass Reflections, som afspejler mandens karriere fra 1960-1970, er kommet i flere udgaver og kan fås endnu. Det samme kan de to originale album (med lidt held og søgen).

2 thoughts on “Scott McKenzie”

  1. Det var dog en dejlig udgave. Når sanger og musikere kan deres kram, behøver man jo ikke så mange tekniske hjælpemidler som i dag. Og så alle de kendte ansigter blandt publikum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *