I morgen fylder en af mine helte udi engelsk R&B, Long John Baldry, 70. Eller rettere: Han ville være fyldt 70. For han døde i 2005.

John William Baldry, der fik tilnavnet “Long” på grund af sin højde på 2.01 meter, kom frem i tresserne nogenlunde samtidig med Rolling Stones og de andre engelske musikere, der dyrkede blues og R&B. Han optrådte med nestoren Alexis Korner – og sammen indspillede de albummet “R&B from the Marquee”, som anses for at være det første britiske R&B album i perioden. Han spillede også sammen med Rolling Stones og omgikkes i det hele taget mange fra den musikalske inderkreds, lige fra Jack Bruce (Cream), jimmy Page (Led Zeppelin) over Rod Stewart til The Beatles. Og hans dybe, mørke, rigt facetterede stemme gjorde ham til en respekteret bluessanger.
I 1964 fik han sit eget band, Long John Baldry and his Hoochie Cooche Men, hvor en grøn Rod Stewart fik lov at slå nogle af sine første musikalske folder som sanger. året efter blev bandet til Steampacket – med Stewart, Baldry og en ung fremadstormende sangerinde ved navn Julie Driscol i front. Dette projekt, der også omfattede Brian Auger på Hammond orgel, holdt et årstid, hvorefter Baldry dannede Blueology, som havde Reg Dwight (aka Elton John) på tangenter. Efter sigende var det her Elton John blev til Elton John. John efter Long John. Og Elton efter et andet bandmedle, Elton Dean (senere Soft Machine).
Baldry fik et stort folkeligt gennembrud, da han i 1967 indsang balladen “Let the Heartaches Begin” (skrevet af Tony Macaulay og John Macleod, som også havde The Foundations “Baby Now That I’ve Found You” på samvittigheden). Den hjerteskærende, smægtende ballade nåede op på den engelske singlehitlistes top den 22. november 1967. Og successen kickstartede Baldrys solokarriere.

året efter gik Bluesology i opløsning. Og i 1971 udkom Baldrys første soloplade, som var produceret af Rod Stewart og Elton John, It Ain’t Easy. Pladen blev en ganske pæn succes både i hjemlandet og i USA. Og den næste plade, Everything Stops For Tea (1972), blev til med hjælp fra Stewart og John, men solgte langt fra så godt.
Titlen på debutalbummet, Det er ikke let, var langt fra tilfældig. For den store kleppert havde problemer nok i sit liv. For det første var han erklæret bøsse – hvilket bl.a. blev understreget med sort på albummet Baldry’s Out (1979). Og selv om vi befandt os i de åh så frigørende tressere var det ikke nogen dans på roser at være homoseksuel. Heller ikke i musikerkredse. Det kan Elton John skrive under på. Det fortælles, at Baldry forhindrede John i at tage sit eget liv på grund af et mislykket forhold til en kvinde og hjalp John til at komme overens med sine seksuelle præferencer.
For det andet havde Baldry psykiske problemer og måtte lade sig indlægge en kort periode i 1975.
Måske er det bl.a. disse udenomsmusikalske omstændigheder, der er en del af forklaringen på, hvorfor Baldry aldrig blev så stor en stjerne som fx Rod Stewart. En anden forklaring er nok, at han aldrig har været helt så kompromissøgende i forhold til mainstreamsegmentet som Roden. Men Baldry har haft formatet til noget større, det er sikkert.
Long John Baldry har dog bevaret en fast fanskare gennem årene og har løbende indspillet gode plader helt frem til midten af det seneste årti ( Remembering Ledbelly, 2002, og et bidrag på Saturday Night Blues, 2006).

Long John Baldry Band ‘Shake that thang’

Long John Baldry – When The Sun Comes Shining Thru

Long John Baldry – Drifter

Long John Baldry & the Beatles, I’ve Got My Mojo Workin

Bonus: Fin, fin optagelse med Long John Baldry Band og Kathi McDonald

Tilbagespoling