George Harrisons hovedværk, tripplealbummet “All Things Must Pass” blev udsendt i slutningen af 1970 med det nedtonede sepiafarvede cover, man kan se en bleg udgave af ovenfor (siden fik coveret et farveladefoto i stedet). Men man skulle vente til januar 1971, før singleudspillet “My Sweet Lord” så dagens lys (med B-siderne “Isn’t it a Pity” i USA og “What is Life” i Storbritannien). Og singlen strøg direkte ind på den danske top-10-liste i denne ugen for 40 år siden. Sangen, der er en lovprisning af Harrisons gud, Krishna, blev først indspillet af vennen Billy Preston, men den version gled hurtigt i glemmebogen, selv om den absolut er værd at lægge øre til.
I første omgang var Harrison vist ikke så vild med ideen om at udsende singler fra det store spirituelle conceptalbum, men lod sig bevæge til det. Og fik en kæmpesucces. Siden viste det sig så, at Harrison havde ladet sig vældig inspirere af The Chiffons “He’s so fine”. I den efterfølgende retssag blev det fastslået, at Harrison ‘ubevidst’ havde kopieret den gamle sang og derfor måtte give afkald på en del af sine royalties. At Harrisons kopi ikke var så ueffen endda blev understreget af, at The Chiffons efterfølgende indspillede en udgave af den…
@mb: Nu om dage ville vi nok snarere have kaldt dem producenter end producere.
@AagePK: Lidt har også ret, sagde jøden, da han pissede i det Røde Hav.
@mb: Ja, det er jo en lidt overset side af de fires virke.
Apropos:
http://ibyen.dk/musik/cd-beat/ECE1163493/beatles-medlemmerne-var-kompetente-producere/
Klein-Vieh macht auch mist.
Kunne vel oversættes til “Lident kræ gør og gødning”. Eller “Mange bække smÃ¥ gør en stor Ã¥”.
@Torben: Ja, og fuld af bizzer som Allen Klein!
@capac: Harrison endte i øvrigt med senere selv at erhverve sig rettighederne til ‘He’s So Fine’, som en overgang, da dommen i My Sweet Lord-sagen blev afsagt, var ejet af den famøse Allen Klein. Showbiz er sjovt.