Det var sikkert og vist ikke smeltende is i det østjyske, Little Richard og co. (Eddie Bo, Albert Collins og James Smith) havde i tankerne, da de forfattede B-siden til “Long Tall Sally” (1956), “Slippin’ and Slidin‘”. Det handlede nok mere om de ‘sydlige regioner’, som Ørkenens Sønner ville havde udtrykt det. Men det var den sang, jeg kom i tanke om, da jeg krabbede mig af sted i en snor efter Gravhunden i håb om ikke at lande på røven i alt det våde og glatte.

Den yderst dansante sang – en af mine yndlingsnumre med Little Richard (og i øvrigt også en af John Lennons; den var med på hans jukebox) – lægger ellers op til alt andet en forsigtige skridt hen over is. Slippin’ and slidin‘ er i dag at betragte som en klassiker, og flere kunstnere har forsøgt at leve op til Richards uovertrufne version. Buddy Holly, Johnny Winther, Otis Redding og mangel flere.