Det var ikke kun Janis Joplin, der fik det taget til at løfte sig hjemme i Sædding ved Esbjerg for 40 år siden. Næ, det gjorde også Little Feat, som debuterede i januar 1971 med det uprætentiøse album, som bare bar bandnavnet som titel.
Pladen var på enhver måde næsten anderledes end de efterfølgende i mere end en forstand spraglede longplaying plader, gruppen nåede at lave, inden det originale band gik i opløsning i 1979.

Bag et næsten absurd minimalistisk cover med et billede af en filmkulisse gemte der sig en god snes sange af sangskriverne Lowell George og Bill Payne. Plus et medley af Chester Burnetts aka Howlin’ Wolfs Fourty-Four Blues og How Many More Years. Sidstnævnte understregede, hvor Little Feat kom fra sådan rent musikalsk: bluesen. Godt hjulpet af Ry Cooders uforlignelige slideguitar fik Little Feat slået fast, hvorfra deres verden gik og fortsatte med at gå. The Blues. Men samtidig med, at debutalbummet skilte sig ud fra de efterfølgende albums mere elaborede bluesrocknumre, så pegede albummet også frem mod de senere pladers variation med stille ballader som fx – og ikke mindst – klassikeren “Willin‘”, som Little Feat faktisk genindspillede siden hen på “Sailin’ Shoes”.

Pladen var et stykke minimalistisk americana, og som sådan solgte den ikke mange hyldemeter. Til gengæld gjorde den denne skriverkugle – og sikkert mange andre – hooked på gruppen og dens musik.