Wire tog i 1976 afsæt i den eksploderende punkscene, men bevægede sig ret hurtigt videre og blev post-punkere. Energien tog de med sig, men orienterede sig bredere mod rocken i almindelighed og skabte rockmusik med en særlig atmosfære, båret frem at spændstige guitarer og stadig mere spælske vokaler – og lyriske tekster af en karakter, der berettigede til endnu en genrebetegnelse: artrock, art-punk.
Wire består endnu. Der har været pauser undervejs. Men med års mellemrum har de udsendt det ene interessante album efter det andet, som demonstrer gruppens rod i den elementære rock, men også dens lydhørhed over for tidens tonearter – og altid med særprægede, eksperimenterende arrangementer, der skilte sig ud fra mængden. I 2008 udsendte de Object 47, der i mine ører er et hovedværk på linje med gruppen tre første klassiske album, Pink Flag (1977), Chairs Missing (’78) og 154 (79). Og nu har de så udsendt “Red Barked Tree”, der også aspirerer til at blive et hovedværk. Et album fuld af melodiske optemporocknumre, der alle bærer Wires eksperimenterende vandmærke i sig. Du kan høre hele albummet her. Det er et album, der er værd at huske på, når vi skriver 2012…
Du kan også downloade en sang, Two Minutes, kvit og frit her.