Søde Rachel. Rachel Sweet. Et af de mange navne, som det legendariske punk-new wave-pub rock-plademærke Stiff Records satsede på i halvfjerdserne, hvor plademærket med frækhed og stor humoristisk sans gjorde sig til frontløbere for den nye hektiske musikbølge i Storbritannien og USA.
Selv om Rachel kun var 18 somre, da hun indspillede sit første album for Stiff med den alt andet end uskyldige titel Fool Around, så var hun ikke en opkomling i musikkens verden. Hun havde en fortid som barnestjerne hjemstaten Ohio (for at det ikke skal være løgn blev hun født i den navnkundige musikby Akron i 1963), hvor hun debuterede som treårig, indspillede reklamesange, optrådte rundt omkring og med et vist held forsøgte sig som countrystjerne!
Men det var med sin Stiff-plade, hun kom inden for i mit musikalske univers. Et singleudspil – “B-A-B-Y” (skrevet af Isaac “Shaft” Hayes og David Porter) – som lugtede langt væk af inspiration fra de amerikanske tresser-(neger)pige-grupper og demonstrerede Rachels pigede, sexet-uskyldige, medrivende stemme, kravlede op på en 35. plads på den engelske hitliste; men albummet solgte ikke stort, selv den havde anmelderne med sig. Til gengæld var den med til at give Rachel et vovet image i den mere sladderagtige del af musikpressen på grund af hendes vokale og performative blanding af ungpigeuskyldighed og lolitaagtig forføriskhed.
Fool Around blev fulgt op af endnu et album hos Stiff, Protect The Innocent (1980), hvor Rachel bl.a. fortolker Graham Parker og Lou Reed, men også selv bidrager med flere numre. Da pladen (ganske uretfærdigt) stort set blev glemt, lige så snart den var på gaden, forlod Rachel Stiff og fik en pladekontrakt med Columbia Records, hvor hun udsendte et par album, som heller ikke gjorde noget stort væsen af sig.

I 1982 vendte hun tilbage til uddannelsessystemet, som hun havde forladt i 1978 for at forsøge sig med en sangkarriere. Og hun læste fransk og engelsk litteratur ved Columbia University. Hun slap dog ikke helt det med sangen. Blandt andet har hun samarbejdet med den kendte filminstruktør John Waters, som er kendt for nærmest kitchede interesse for halvtredsernes og tressernes kultur. Og hun indspillede titelnummeret til hans superbe Hairspray fra 1988; en film, der netop handler om unge pigers drømme om at gøre karriere i showbiz. Hun indsang også en række sange til teenage-musicalparodi Cry Baby (1990), hvor en ung Johnny Depp spiller en Marlon Brando-, James Dean-lookalike og rebel. Ellers har Rachel Sweet satset på at gøre sig som skuespiller, manuskriptforfatter (bl.a. til tv-serien Et Umage Par) og tv-producer.
Rachel Sweet fortjener at blive husket for sine Stiff-indspilninger, hvor hun med sin særegne, lillepigede, coole vokal forvaltede rock’n roll-arven i dens nyeste nybølgeiklædning. Rhino-pladeselskabet har selvfølgelig indset det for længst og udsendte i 1992 en stor opsamling – Fool Around: The Best of Rachel Sweet – med fløden fra hendes indspilninger. Anbefales jer, der holder af særprægede damestemmer…

Rachel Sweet i al sin herlighed: Then He Kissed Me / Be My Baby – wow…

DL Byrons “Shadows of the Night” (1981) – Pat Benetar go home…

PS. Lidt forbrugeroplysning: Biblioteket har begge hendes Stiff-plader på vinyl og en opsamling på cd…