Everybody’s talking at me.
I don’t hear a word they’re saying,
Only the echoes of my mind.
People stopping staring,
I can’t see their faces,
Only the shadows of their eyes.
I’m going where the sun keeps shining
Thru’ the pouring rain,
Going where the weather suits my clothes,
Backing off of the North East wind,
Sailing on summer breeze
And skipping over the ocean like a stone.
I’m going where the sun keeps shining
Thru’ the pouring rain,
Going where the weather suits my clothes,
Backing off of the North East wind,
Sailing on summer breeze
And skipping over the ocean like a stone
Siden jeg i mine formative år så John Schlesingers film “Midnight Cowboy” (i 1969) med Jon Voigt og Dustin Hoffman i hovedrollerne har Fred Neils sang “Everybody’s talking” været en af mine yndlingssange. Harry Nilsson gjorde den til et stort hit i sin fine fortolkning. Selv om sangens ophavsmand, Fred Neil, ikke har samme stemmepragt som Nilsson, så synes jeg, at hans udlægning af den poetiske tekst er – mindst – lige så god. I det hele taget er det en sang, der holder sig utroligt godt, uanset hvilken fortolker den udsættes for. Måske siger det noget om sangens kvaliteter, at den er fortolket af rigtig mange uden at miste sin fascination. Her er et par af mine favoritter.
@Tina: Ja, det er en rigtig dejlig sang, man aldrig rigtig bliver træt af.
Det er en rigtig god yndlings, ogsaa en af mine. Den sidder i den samme del af mit hjerte som “Let your love flow” af the Bellamy Brothers. 🙂