Den amr. forfatter Mark Twains fortælling om den omflakkende skarnsknægt Huck, “Adventures of Huckleberry Finn”, har for længst fået status af litterær klassiker i amerikansk littertur. Og det, selv om den altid (eller måske netop derfor), har været genstand for polemik på grund af sin – for puritanere – frimodige, umoralske og uciviliserede fortælling. Nu er bogen så blevet udsat for censur af et forlag i Alabama, NewSouth Books, der har fjernet det ‘politisk ukorrekte’ ord nigger og erstattet det med ordet ‘slave’. Ialt 219 gange.
For en puritansk hjerne kan det forekomme at være en lille, ubetydelig skønhedsoperation. Men det er det langtfra. Der er tale om en form for censur, der berøver værket noget af dets historie. Et stykke historie, som i den grad er forbundet med Amerikas historie: racismen og dets aftryk i sproget. Ikke dermed sagt, at Mark Twain var racist. Nej, men det samfund, han beskrev, var dybt racistisk – og det amerikanske sprog registrerede det. Selvfølgelig. Substitutionen af nigger med slave er altså udtryk for en fortrængning af vital del af Amerikas historie. En dimension, der går helt tilbage til slaveriets indførelse og stadigvæk den dag i dag spøger i det amerikanske samfund.
Det paradoksale er, at fjernelsen af ordet også er en kastration af det twainske værks samfundskritiske opbyggelighed. For fortællingen om ballademageren Huck er ikke alene en morsom fortælling, men også indirekte en kritik af det amerikanske samfund og dets indretning dengang. I den sammenhæng er ordet ‘nigger’ ikke alene udtryk for Twainsk realisme, men også kritikkens dybde.
Det lille forlags maltraktering af et af verdenslitteraturens hovedværker sættes i relief af den aktuelle debat om den censur, som det store medieforetagende Apple foretager, når det fx afviser en svensk tegneserie, fordi den er for frimodig i sine seksuelle beskrivelser og ordvalg – og i det hele taget forbeholde sig ret til at afgøre, hvad der kan læses af litteratur på IPod, IPad osv. Det er faktisk ret bekymrende og skræmmende, at et stort, amerikansk, ja, internationalt firma, sådan kan ophøje sig selv til overstatslig, moralsk (og politisk?) censor i vores hemisfære, hvor demokrati og ytringsfrihed ellers er “værdier”, vi går i krig for.
Ikke uden grund er den form for censur blevet sammenlignet med det, der skete bag jernmuren – før 1989 – og i nutidens diktatoriske stater. Det er, som jeg plejer at skrive, tankevækkende. Mindst.
@AagePK: Ja, det er hensynsløst.
Den del af The daily Show, vi nådigst fik at se i aftes, indeholdt også en morsom kommentar til The N-word.
Jeg er ved at være ret rødglødende over DR2’s mÃ¥de at behandle os seere pÃ¥, ved at klippe show’et til smÃ¥ bidder, og rykke frem og tilbage pÃ¥ sendefladen, sÃ¥ man skal tjekke programmet konstant for at fÃ¥ et glimt af udsendelsen.
@AagePK: Nej, der har hverken været fløde eller negere i de der boller. Heller ikke kys. For mig er en negerbolle en negerbolle uanset, hvad de så kalder den.
Minder mig i øvrigt om en vittighed, vi som drenge synes var meget fræk: “En mand gÃ¥r rundt pÃ¥ perronen og sælger slik fra en rullende bod. Han rÃ¥ber: “Negerboller! Negerboller!”. Og sÃ¥ lyder det fra en af kupéerne: “Det gør de hvide ogsÃ¥!”.
SlÃ¥r du negerkys op i wiki, fÃ¥r du flødebolle: har der nogensinde været fløde i dem? Oversætter du via wiki, burde du fÃ¥ Negerkuß, men fÃ¥r Schokokuss. Der gøres dog opmærksom pÃ¥, at det engang har heddet Negerkuss og Mohrenkopf, alt efter regionen, i Østrig Schwedenbombe. Af politiske Ã¥rsager har visse firmaer dog valgt “Neologismen” til erstatning. Og hvad betyder sÃ¥ Neologisme, ifølge tysk Wikipedia? Jo: Nysprog.
Det er altsÃ¥ nu politisk korrekt at foretrække nysprog. Det var nu ikke det, jeg lærte, dengang vi i gymnasiet læste “1984”. Det var vist heller ikke Orwells mening.
@w.o.g: Ja, og det er nok ikke sidste gang, vi får den slags censur i den politiske korrektheds tjeneste at se og høre. John Stewart har selvfølgelig og heldigvis taget N-ordscensuren ved vingebenet med humor: http://tinyurl.com/4qpsfyt
Hold da op, sykregen, ja, det er gode historier der kommer frem (tak for læsning af kommentarer _og_ indlæg)!
@AagePK: Jeg er ikke nÃ¥et sÃ¥ langt endnu (med arbejde gÃ¥r megen god tid til spilde…).
capac, har du læst weekendavisen? Hvordan føles det at være foran Bo Bjørnvig, og have det på tryk?
😉
@Tom: Ja, Lennon havde en holdning til den slags, ogsÃ¥…
John Lennon afslog at skrive sange til Disneys udgave af junglebogen…
@AagePK: Hvordan mon verden ville se ud, hvis alle forældre læste op for deres unger, og lærerne fik tid til at gøre det samme i folkeskolen. Og så videre? PISA go home.
mb: hils knægten, han er kommet frem til noget meget væsentligt.
Jeg var som ulveunge meget optaget af Rudyard Kiplings Junglebog, den var på det nærmeste en bibel, efter jeg først havde fået den læst op af vor højtelskede tropsførerske, dernæst selv læst den. Tænk, hvis jeg først havde set Walt Disneys makværk! Ligeså med Ben Hur, som jeg læste i 3. klasse, og mange andre bøger siden.
Min far læste op, de bedste af mine lærere læste op, og mine elever elskede at fÃ¥ læst op, min datter ligesÃ¥. Og som mb skriver: man fÃ¥r fælles referenceramme. Ã…r efter, at jeg havde læst den danske udgave af “Wir Kinder vom Bahnhof Zoo” op i klassen, er jeg blevet stoppet pÃ¥ gaden af gamle elever, der lige skal snakke om bogen, og hvad den har betydet for dem.
@mb: Hørt, hørt.
Det er dels smadder hyggeligt at læse højt af en bog børnene synes er spændende og som indeholder noget man kan snakke om, dels får man jo også nogen fælles referencer til senere snak. Mange af de gamle børnebøger er meget mere spændende eller sjovere end de nye. De indeholder konflikter og upædagogiske og politisk ukorrekte temaer der er forsvundet i meget af det nyere. Tom Kristensen: Bokserdrengen, Rider Haggard: Kong Salomons miner, Georg Dahl: Ørne øje, men også Astrid Lindgrens Mesterdetektiven Blomkvist kan nævnes blandt rigtigt mange.
p.t. er vi i gang med Ringenes herre, og knægten (10 år) har besluttet, at vi ikke må se filmene før vi er helt færdig, for ikke at få ødelagt egne billeder i hovedet.
Forresten pÃ¥ arabisk hedder en flødebolle “Ras El Abedâ€. Oversat direkte til dansk betyder det “hoved af en slaveâ€
ja, lad os fÃ¥ de gamle pengekasser tilbage … der var højere til lÃ¥get …
@AagePK: For helhedens skyld skal det tilføjes, at det var noget nemmere at fÃ¥ pengekassen op dengang i slutningen af tresserne…
Ja, det er et meget kraftfuldt ord! 😉
Rammer mit modersmål ej på et hår, det smelter dog bedre end fremmedes slår.
@AagePK: Minder mig om dengang, min gymnasiedansklærer (og rektor) fortalte, hvordan han havde fået overtalt de lokale bevilligende politikere til at lukke op for pengeposen ved at kritiseres deres holdning for at være sykregen.
Tom M.E. Kalorier: udviklingen er jo helt sykregen: I min barndom hed det negerkys!
@AagePK: tak for tippet.
@Tom M.E. Kalorier: Ja, det smagte også bedre i gamle dage, negerbollerne.
Da jeg var var ung spiste vi Sambo Negerboller…
Det blev sÃ¥ til Sambo Flødeboller…
Men efter nogle Ã¥r var det heller ikke godt nok, sÃ¥ nu hedder det Samba Flødeboller…
For øvrigt: Mangler vi ikke et indslag med Chris Rock: Black People vs Niggaz lige her?
@AagePK: Ja, men jeg er ikke sikker pÃ¥, at forlæggeren overhovedet ved, hvad der stÃ¥r i Twains bog – ud over ordet ‘nigger’. Og derfor kommer forlaget til at gÃ¥ racismens ærinde…
@Københavnersnuden: Ja, der er mange grimme eksempler pÃ¥ den form for ‘politisk korrekthed*: Lille Sorte Sambo, Tin Tin osv.
@mb: Forvrøvlet, ja. Og udtryk for en total mangel pÃ¥ forstÃ¥else for den sammenhæng, ordet indgÃ¥r i. Ordet ‘nigger’ er jo ikke i sig selv racistisk. Det afhænger af, hvem der bruger det og i hvilken forbindelse. Fx kan min tyrkiske kollega godt kalde andre kollegaer for ‘perkere’, for det er brugt i en venligt, drillende betydning.
Jeg tror, vi kommer videre ved netop som du at læse Twain (og ikke mindst for vores unger).
PS. Fedt, at du læser godnathistorier for ungerne. Det er noget af det bedste, jeg har gjort som forælder – at læse for mine unger.
Har for ikke sÃ¥ længe siden læst bÃ¥de Tom Sawyer og Huck Finn højt for min søn (de første er sjovest) , og Twain bruger ikke ordene pÃ¥ en racistisk mÃ¥de. Det er en beskrivelse, ikke en vurdering – hos Twain er det holdninger og handlinger der tæller.
Og at erstatte nigger med slave lyder forvrøvlet. I Tom Sawyer er nogen af Toms kammerater ‘niggere’ men de er sgu ikke slaver.
I den nyeste udgave af Pippi Langstrømpe har Pippis far ændret jobtitel fra negerkonge til sydhavskonge…
svensk frisind?
Jeg vil da gå så langt som til at sige, at den, der fjerner brodden i Mark Twains kritik, her ordet nigger, dæmper Twains kritik af racismen, hvilket igen gør forlaget til støtte af racismen. Min fjendes ven er min fjende, ok?