Det føles, som var det i går, jeg første gang lod pickuppen sætte ned i rillen på The Undertones debutalbum (version nr. 2). Jimmy Jimmy, Teenage Kicks, Here Comes Summer, Get Over You osv. Fem knægte fra Derry i Nordirland gav rockmusikken et ordentlig los i røven med en energisk omgang powerpoprock, der ikke redefinerede rocken, men genåbnede kanalerne til den vitalitet og energi, som altid har været motoren i rock’n roll. Helt fremme på beatet, med et attack, der tager pusten fra lytteren, og med Feargal Sharkeys dirrende, intense, unge stemme i forgrunden, er The Undertones en stadig påmindelse om, at rocken ikke kan dø, så længe der er mennesker med hjertet og nosserne på rette sted ( i overført betydning piger!), som kan sætte strøm til guitaren, skrue op for forstærkerne og vræle sange om hverdagen, kærligheden og alt det andet ud i hovedet på publikum.
Men i år er det – tro det eller ej – 35 år siden The Undertones betog denne skriverkugle og mange andre første gang. Og det fejrer gruppen med dobbeltCDen “True Confessions (Singles = A’s + B’s)”, som rummer hele 47 numre med gruppen. Gruppen tager også på turné, men desværre uden Feargal, som nu omstunder bruger det meste af sin tid på at varetage musikernes rettigheder, bl.a. på nettet. Og det skal jo også passes…
The Undertones blev aldrig så store som U2, men i mine ører vil undertonerne altid være nærmere rockens sjæl…