Slideguitaristen Jeremy Spencer (f. 1948, øverst til højre på coveret ovenfor) var et af de første medlemmer af Fleetwood Mac. Som mange andre i sin generation blev den unge Jeremy optaget af rock og rul, blues og andre stilarter fra Amerika, og hans begyndte at kopiere bluesmusikere som fx (og ikke mindst) Elmore James.
I 1967 kom han så med i Fleetwood Mac, som netop dyrkede R&B. Og her fik han lov til at udfolde sig på slideguitar og piano og satte sig tydelige spor på gruppens tidlige indspilninger.
I 1971 forsvandt han sporløst på Fleetwood Macs turné i USA. Det viste sig, at han havde søgt tilflugt i en religiøs sekt, “The Children of God” i Los Angeles. Han var blevet shanghajet på gaden. Spencer brud med gruppen siges at være en af forklaringerne på, at Fleetwood Mac siden forlod bluesrocken til fordel for mainstreamorienteret rock og rul…
Men inden Spencer fulgte Herren nåede han at indspille en obskur soloplade, hvor han kastede sig over musikgenrer, som han ikke rigtig kunne få afløb for sammen med Fleetwood Mac. Gammeldags slideblues, pasticher på 50’er rocksange, rockabilly, surf osv. På det eponyme album, der udkom på Reprise medvirker Danny Kirwan, John McVie og Fleetwood fra Fleetwood Mac.
Pladen som sådan blev vist ikke nogen stor salgssucces, men for nøjagtig fyrre år siden lå Jeremy Spencer nr. 2 på den danske Top 10/ Tipparaden med albummets første skæring, “Linda”, som er en uforfalsket Buddy Holly-pastiche.