Alle elskerne – noget om treenigheden pop, sex og moralisme

Author:

Engang var det BBC, der bandlyste pop- og rocktekster med eksplicitte og alt for umisforståelige implicite allusioner til sex, politik og andre kontroversielle emner. Og de amerikanske radiostationer var uforudsigelige i deres udmøntning af de berygtede amerikanske double standards. I dag går grænserne for, hvad der er moralsk acceptabelt mellem de kulturelle sfærer. Således har popstjernen Kylie Minoque fået at mærke, at man i Asien ikke er glade for alt for åbenlyse, grafiske antydninger af den kødelige kærlighed. I videoen “All the Lovers” ser man noget, der godt kunne tolkes som bunkepul, hvis ikke det lige var, fordi videoens undertøjsæstetik forhindrede, at den tanke kunne tænkes til ende.
Pop og sex har været tvillinger lige så længe poppen har eksisteret. Og den har – som reklameindustrien – altid haft det med at prøve grænserne for den aktuelle seksualmoral af. Om Kylie går for langt, kan du jo selv vurdere her. Jeg synes ikke, at Kylie når Lady Gaga til tangatrussen med hensyn til almindelig vulgaritet…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *