Den norske avis Aftenposten har offentliggjort dokumenter, der viser, at magthaverne i Syrien direkte har opfordret til det optøjer, der bl.a. førte til ildspåsættelsen af den danske ambassade i Damaskus i februar 2006. Dokumenterne viser, at den syriske premierminister Mohammad Naji Otri direkte instruerede stormufti sheik Hassoun til at bruge fredagsbønnen i moskeerne til at opildne de troende mod Vesten.
At de syriske magthavere spiller et tvivlsomt spil på den internationale politiske arena – og bl.a. (mis)bruger de islamiske gejstlige burde ikke være voldsomt overraskende, hvis man har fulgt bare lidt med i, hvad der sker i Mellemøsten i almindelighed og i forholdet mellem Israel og palæstinenserne i særdeleshed.

Ikke desto mindre er danske politikere i følge Politiken “chokerede” over afsløringen. Både Dansk Folkepart, Venstres Michael Aastrup Jensen og Socialdemokraternes Jeppe Kofoed afkræver Syrien en redegørelse.
Langt mere interessant er det, synes jeg, at afsløringen viser relevansen af Wikileaks arbejde. Hvis danske politikere ikke er bedre orienteret om fx Syriens udenrigspolitiske interesser, end tilfældet åbenbart er, så er det vel belejliget at den slags afsløringer åbner deres små uskyldige øjne for de politiske realiteter. Sagen sætter også udenrigsminister Lene Espersens manglende interesse for Wikileaksdokumenter, som omhandler Danmark, i et skærende og stærkt bekymrende lys. Som landets udenrigsminister burde hun jo netop være den første til at søge informationer om landets udenrigspolitiske situation. Men selvfølgelig bliver hun nødt til at forholde sig til de offentliggjorte oplysninger.