Tanten har en artikel om dårlige film, og det fik selvfølgelig capac til at tænke på, hvilken film blandt de utallige, jeg har set (og kan erindre), der tager prisen som den dårligste. I første omgang var jeg blank. Ganske vist har jeg set film, der var elendige – dårligt håndværk, umorsomme “sjove” film, tamme gysere, kedelige spændingsfilm, hoved-og-haleløse film, usexede erotiske film osv. osv.

Men så slog det mig, at jeg først i 1970’erne var i biografen med to gymnasieveninder – Jette og Susanne – i Berlin Ost. Vi så “Der Kühne”, en DDR-monstrøsitet af en ridder-film med tydelige politisk-moralske tråde til datidens DDR. Og “så” er måske en overdrivelse, for godt en tredjedel inde i filmen sad de to veninder med hovedet lænet mod mine skuldre og sov, medens jeg heroisk forsøgte at sidde stille og følge med i den uendeligt lange fortælling om “Der Kühne”…

Et eller andet sted i mine gemmer har jeg filmens program liggende.