Omsider fik Fruen og capac taget sig sammen til at se den berømte kunstner Paul Mccarthys udstilling på det århusianske kunsttempel AROS (sidste dag er vist i morgen…). Jeg skal ikke i denne forbindelse komme ind på Mccarthys kvaliteter som installations-, video- og billedkunstner. Men det slog mig – ikke mindst på grund af en række små advarselsskilte, der var opsat, og som gjorde opmærksom på kunstværkernes “anstødelige” karakter – at man endnu engang stod over for en amerikansk kunstner, der eksponerede den menneskelige seksualitets forskelligeartede udtryk. Fx en installation, hvor to mandlige figurer henholdsvis kopulerede med et træ og jordbunden. Eller en række “penis paintings”, der – formoder jeg – var malet med Mccarthys penis. Det var ikke mit indtryk, at nogle af de mange besøgende – mødre med børn i klapvogn, ældre par, unge kærester osv. – overhovedet blev provokeret af objekterne.
Oplevelsen mindede mig om dengang Frank Zappa endnu levede og gav koncert i Danmark. I forbindelse med en koncert lod han en sort og en hvid dukke ligge oven på hinanden på scenen. Uha-uha. Men de danske anmeldere trak blot på skuldrene og forholdt sig til musikken.
Er Mccarthys “anstødelighed” blot endnu et eksempel på amerikanernes berygtede seksuelle (dobbelt)moral?