Laryngitis – Mick Jagger

Author:

I den forgangne uge kunne man læse, at den gamle rullesten Mick Jagger er begyndt at tage sangundervisning. Bedre sent end aldrig, kunne man vel sige. Men måske har den reelle årsag ikke været et ønske om at synge kønnere (Gud forbyde det!) eller renere (Gud forbyde det!), men måske et ønske om at forebygge de problemer med stemmen, som mange sangere oplever. I hvert fald fortæller Billboard, at Stones har måttet aflyse deres koncert i Valadolid i Spanien, fordi Mick er ramt af laryngitis. Selv dinosaurer kan få ondt i halsen!

Tilføjelse: Laryngitis betyder (www.sundhedsguiden.dk): “Betændelse i strubehovedet skyldes en infektion med bakterier eller virus. Infektionen følger som regel efter en forkølelse eller en halsbetændelse og ytrer sig ved, at der går betændelse i strubehovedets slimhinde og dermed også i stemmebåndene. Dette medfører en hævelse og rødmen i vævet og en nedsat funktion.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *