Helt tilfældigt fik jeg i går aftes set en udsendelse på DR K om sangskriveren og musikeren Paul Simon, “Stjernemøder: Paul Simon og Lorne Michaels”. Som titlen antyder handlede udsendelsen også om Paul Simons ven og samarbejdspartner Lorne Michaels, der har været producer for det kendte tv-show “Saturday Night Live”, som har været springbræt for mange gode amerikanske kunstnere.
Undervejs forholdt Simon sig til sangskrivningen og sin sangskat, bl.a. de mange klassiske sange fra tiden med Simon & Garfunkel. Og han gav udtryk for, at han aldrig har forstået, hvorfor denne duo og deres sange blev så populære – og fortsat er det.
Han problematiserede også sangskrivningen. Det var ikke længere nemt for ham at skrive sange. Men ikke musik. Sange var – fik man indtryk af – et kreativt felt, der var temmelig udtømt. Men han sagde også, at sange var noget naturligt. Noget, som børn spontant tog til sig. London Bridge Is Falling Down.
En fin udsendelse, der gav indtryk af en reserveret, introvert, tænksom kunstner, der allerede som 12-årig havde valgt en udadvendt karriere som rockmusiker og måske aldrig helt havde fået det introverte og udadvendte til at harmonere 100%.
– at han ikke ved hvorfor det virker.
Sikke en skøn kommentar fra Simon: at han ikke forstår hvorfor de sange blev så store og stadig er det. Mon ikke hans storhed ligger netop i det faktum at han ikke går efter det effektfulde og det virksomme og det sikre, men at han bare lader sangene være sange. Ingen, synes jeg, måske lige bortset fra Paul McCartney, kan være så ren og så rammende med så få virkemidler som Paul Simon.
@AagePK: Jeg kan ikke fÃ¥ linket til at virke, men ligemeget med det. Man kan bare søge pÃ¥ navnet eller gÃ¥ ind pÃ¥ deres hjemmeside og se og høre deres “uskyldige” sange…
Nej, jeg véd det godt: man tænker sÃ¥ klart, nÃ¥r man har trykket “Afsend”, ha, min bare!
Men pÃ¥ youtube ligger der en “Sex with Ducks” med Garfunkel and Oates, og den er SÃ… uskyldig. Eller not.Og den har altsÃ¥ den der adresse.
@AagePK: Jeg ved godt, hvad du tænkte på. Simon siger selv noget i retning af, at de tos harmonier havde noget bevægende over sig. Og han foldede hænderne for at illustrere, hvordan deres stemmer gled unisont sammen.
PS. Dine links virker ikke…
PPS. Garfunkel & Oates-hjemmeside med sange og videoer
http://www.youtube.com/watch?v=EXPcB14CJc8
http://www.youtube.com/EXPcB14CJc8
Dammit!
Man tænker sÃ¥ klart, nÃ¥r man har trykket pÃ¥ “Afsend”.
Når jeg skriver, at deres sange havde noget uskyldigt over sig, er det ikke ment på den måde, at sangene var uskyldige. Det var de jo langt fra.
Hvis man trænger til lidt uskyldigt Garfunkel-musik, er det måske Garfunkel and Oates, der er svaret.
Prøv : youtube.com/watch?v=EXPcB14CJc8
@AagePK: Og det var nogle fremragende sange, Simon skrev…
Simon and Garfunkels sange, og måden, de blev fremført på, havde noget uskyldigt over sig. Lige som Hair, Abba, Jesus Christ Superstar. Og Beatles. De nåede ikke at miste denne uskyld, som vi så hyller os ind i, når vi spiller deres sange.
Kald det nostalgi-flip. Men det virker.