I de forgangne dage har fhv. statsminister og nuværende formand for de europæiske socialdemokrater, Poul Nyrup Rasmussen, relanceret sin famøse anklage mod Dansk Folkeparti for at være et parti, der ikke er og aldrig vil blive stuerent. I P1 Debat i går kunne man høre Poul Nyrup Rasmussen krydse klinker med Pia Kjærsgaard i den anledning. Relanceringen af metaforen “stueren” kommer, fordi Nyrup har blæst til kamp mod den såkaldte højreradikalisering i europæisk politik.
Relanceringen er på flere måder tankevækkende. Og den blev sat i relief af gårsdagens P1 “Orientering”, hvor der var et indslag om de svenske socialdemokraters seneste politiske nederlag. En ung svensk socialdemokrat tematiserede, hvad han kaldte en “sorg” over udviklingen i det svenske socialdemokrati – og de europæiske socialdemokratiske partier i det hele taget – som har flyttet partierne bort fra deres historiske og ideologiske udgangspunkt som arbejder- eller lønmodtagerpartier i retning af partier, der er styret af akademisk selvtilstrækkelighed og ufolkelighed. Partier, der nu – med lidet held – finder politisk, ideologisk inspiration hos de tidligere modstanderes liberalistiske tankegods og det politiske establishment elitære arrogance.
Termen “stueren” er et tveægget sværd. På den ene side skal det diskvalificere Dansk Folkeparti som værdig samarbejdspartner for en socialdemokratisk ledet regering – og det er i sig selv udtryk for en næsten utilgivelig politisk naivitet, eftersom historien jo netop viser, at det parlamentariske kompromis’ nødvendighed har bragt Dansk Folkeparti helt ind i den centrale magtcentrum. Nøden lærte Venstre og Konservative at spinde politisk guld på DFs præmisser. Og det er fantasiløst af Nyrup ikke at kunne forestille sig en situation, hvor et svækket dansk socialdemokrati ikke kan blive tvunget til at krybe til korset og æde sine egne ord. På den anden side er metaforen en afspejling af den elitære politiske holdning, som Nyrup og hans konsorter repræsenterer – og som er en del af den socialdemokratiske bevægelses parlamentariske problem: vælgerflugten.
For to år siden skrev jeg et længere indlæg i anledning af Nyrups udmøntning af begrebet “stueren”. Det var i forbindelse med en kronik af Rune Lykkeberg fra Information. Hvad jeg skrev dengang, har stadigvæk gyldighed. Lad mig derfor citere et længere stykke:
Rune Lykkeberg “tager afsæt i en læsning af den fhv. socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, arrogante beskrivelse af Dansk Folkeparti som ikke værende “stuerentâ€. Et sprogligt billede, der dels går på kældedyr, ikke mindst hunden. En hund er først stueren, når den ikke besørger på stuegulvet. Og dels har ordet en sproglig betydning. Man siger fx, at ‘den historie var vist ikke helt stueren’. Underforstået, at der var tale om en uanstændig historie. Lykkeberg ophøjer Nyrups udtalelse til et politisk syndefald, der er større end danskerne engagement i Irak-krigen eller kanoniseringen af Bjørn Lomholts statistikker til dansk miljøpolitik…
Lykkeberg læser ordet “stueren†som en slags freudiansk fortalelse eller et symptom, hvis rækkevidde Nyrup Rasmussen ikke fattede, da han udtalte ordet. For ud over at stigmatisere Dansk Folkeparti som dansk parlamentarismes lille tæppetisser, så afslører ordet også den socialdemokratiske leders elitære tankegang. Vi udgør “det gode selskabâ€, og i er tæppetisserne. Hvad Nyrup – og andre med ham – glemte var, at han på den måde leverede en identitetssignalement til Dansk Folkeparti som – for nu at blive inden for den metaforiske ramme – underdog. Et signalement, som mange vælgere sagtens kan identificere sig med. Blandt andet de mange tidligere socialdemokratiske vælgere, der nu er gået over til – Dansk Folkeparti. I forlængelse af Lykkebergs analyse kan man sige, at Nyrup Rasmussen med dette ene ord markerede det politiske establishments akademiske selvtilstrækkelighed og ufolkelighed. Og dermed også pegede på et af Socialdemokratiets store problemer i forhold til vælgerne.
Siden Nyrups ord faldt er der jo sket det, at tæppetisseren i den grad er kommet ind i den varme stue. Og man kan sige, at den faktisk har gjort tæppetisseriet til den politiske dagsorden i regeringen Fogh.
En af Lykkebergs pointer er, at den nyrupske eksklusion af Dansk Folkeparti som taber nu gør alle andre partier til tabere. Fra Fogh Rasmussens Venstre, der for at beholde magten, har måttet ofre sine egne politiske idealer (og dermed noget af den politiske magt…) til Dansk Folkeparti – og til Socialistisk Folkeparti, der har været påfaldende fraværende i den aktuelle debat om dommere og tørklæder.
Alle taber til Dansk Folkeparti, lyder overskriften på Lykkebergs artikel. Ikke kun partierne er tabere. Det gælder også det parlamentariske demokrati…“. Udviklingen har kun understreget rigtigheden af disse ord. På det seneste har vi fx set Socialistisk Folkeparti melde sig som magtbegærlige tabere….
@Thomas: Man kan jo ogsÃ¥ være ond uden egentlig at ville det…
@mb: Desværre er Nyrup langt fra den eneste socialdemokrat, der har det sÃ¥dan. Er Thorning Schmidt ret meget bedre (hvis vi lige ser bort fra de retoriske forskelle)? Eller ny-socialdemokraten Villy Søvndahl? Eller se dig rundt omkring i det europæiske politiske landskab. Samme billede. Det mest forstemmende er jo, at de – socialdemokraterne – skulle udgøre et alternativ til den siddende elendighed. Hvor gÃ¥r vi hen, hvis vi vil have en radikal anden politik pÃ¥ dette omrÃ¥de (og andre omrÃ¥der). Enhedslisten?
Et andet problem er mÃ¥ske, at vi ikke kommer ud af stedet, hvis ikke vi ændrer pÃ¥ den mÃ¥de folkestyret fungerer pÃ¥, og som – sammen med mediernes fungeren – Ã¥benbart fremmer den politiske elitære arrogance og fordyber afstanden til vælgerne (folket ved jeg ikke, hvad er…).
@mb
og resten af politikerne har et dybfølt ønske om at fremstå som dybfyldt onde !!!
tak for analysen
Nyrup vil bare SÅ gerne være god.
Mon ikke han og krasjaldemosoterne med tiden ender der, hvor de må vælge sig et andet folk?
@AagePK: Jeg tænkte kun pÃ¥ vores egen lokale “blÃ¥ stue”. Men ellers har du jo ret. DFs europæiske broderskab er sort som en kulkælder.
@Thomas: SÃ¥dan læste jeg det ogsÃ¥. 😉
Blå stue? Ude i Europa er de konservative som f.eks CDU/CSU associeret med sort, det samme må da vist gælde for DF med sortsmølferne i spidsen; de liberale er som oftest gule. Men alt-i-alt: når nu rød altid har virket som en rød klud, må deres modstandere vel finde sig i at blive henvist til sort stue, hvor de europæiske søsterpartier holder til.
Capac
Det var vist ogsÃ¥ det jeg forsøgte at skrive 🙂
@AagePK: Jeg tror, at Nyrups problem bl.a. er, at han glemmer, at problemet ikke er Dansk Folkeparti som sÃ¥dan, men de vælgere, der stemmer pÃ¥ DF. Først nÃ¥r Nyrup (og Søvndal, Thorning osv.) formÃ¥r at opstille en alternativ politik, der bÃ¥de kan imødekomme de pÃ¥gældende vælgeres bekymring vedr. indvandringen og være humanistisk, sÃ¥ vil der ske noget radikalt. Men der synes at være lang vej endnu. Indtil videre tramper socialdemokraterne og sf’erne i DFs fodspor, sÃ¥dan som blÃ¥ stue har gjort i mange Ã¥r…
Korrektion: Det var ikke Görings datter, men Gudrun Burwitz, som er Himlers datter. Sorry. Hun deltog jævnligt med Jörg Haider pÃ¥ de sÃ¥kaldte Ulrichsbergtreffen. Selv underholder hun et plejehjem for Alte Kammeraden i Pulloch, München, Rudolf Hess’ gamle ejendom.
@Thomas: Jeg kan godt et eller andet sted sympatisere med Nyrups ønske om at tage kampen om med de højreradikale. Men vejen er ikke en arrogant, elitær og politisk urealistisk dæmonisering. I stedet skulle socialdemokraterne for en gang skyld sætte sig ned og finde ud af, hvad de nøjagtig mener og flygtninge- og indvandrerproblematikken og sÃ¥ formulere en original politik, der ikke bare er en afkalkering af borgerligt tankegodt (som i point-ideen). Og sÃ¥ kunne de i øvrigt tage SF i hÃ¥nden, for det parti er efterhÃ¥nden ikke meget bedre…
Nyrups udtalelser var og er dumme ud over alle grænser og ikke alene er de dumme de er i den grad også arrogante.
Hvis man læser hvad Ritt Bjerregaard skriver i dagens politikken kommer hans udtalelser til at fremstå som endnu mere tåbelige.
At rende rundt og have travlt med at dømme andre er jo i virkeligheden kun udtryk for at man ikke selv har været i stand til at komme med selvstændige tanker.
At Nyrup så mange år efter stadig render rundt og vil fortælle os hvem vi må lege med og hvem der er pæne børn er sørgeligt ud over alle grænser fordi det fortæller at han ikke har været i stand til at lære spor af sine fejl og nu igen villigt går Pia K´s ærinde.
det ville klæde ham at holde sig til psykiatri og Hedge fonde.
Kæmp for alt, hvad du har kært, dø, om så det gælder.
Så har du netop ikke tabt. Om så de små tæppetissere bider i skroget bagefter.
Men man skal selvfølgeligt i sin kamp være godt forberedt, og der mangler Poul Nyrup en del. Godt nok har han henvist til DF’s forbindelse til Jörg Haider; men han har ikke gjort det overbevisende nok, og han har ikke gjort opmærksom pÃ¥, at samme Jörg Haider var den østrigske kampagneleder for indsamling af penge til Stille Hilfe, den organisation, der styres af Görings datter, og som ellers gÃ¥r under navnet ODESSA.
Mærkeligt, at Søren Espersen kan støtte den slags, hans kone og hans position i støtten til Israel taget i betragtning.