For øjeblikket er jeg ved at gense The Beatles Anthology, den lange dokumentar om gruppens karriere. Ved gensynet af de første to dvd’er har jeg bemærket mig, at gruppens besøg i København spiller – for at sige det pænt – en yderst beskeden rolle. Og jeg kom til at tænke på, om det mon hang sammen med det forhold, at gruppens besøg i hovedstaden – til forskel fra Beatles’ optræden i Sverige, Holland, Paris osv. – kun i ringe grad blev dokumenteret filmisk? Var Danmark også på dette punkt nogle skridt efter det øvrige Europa?

I hvert fald er det slående, hvor mange særdeles fine filmoptagelser, der er med gruppen fra de første banebrydende år. En af de sjove afsnit drejer sig om gruppens besøg i Hong Kong i 1964, hvor de mod deres egne forventninger kommer til at spille for udstationerede, engelske militærfolk og ikke de lokale asiater. Et andet sjovt afsnit er deres optræden samme år i Washington, hvor de spiller i en arena (Coliseum) og er placeret midt i rummet, så de hele tiden må vende sig rundt for at alle publikummer kan få en chance for at opleve gruppen forfra. Ringo bliver placeret på en drejeanordning med sine trommer, men den fungerer ikke optimalt og der må bruges knofedt for at få vendt den. Men alligevel bliver koncerten en succesoplevelse for alle parter. Mon nogen i dag ville lade sig byde sådanne forhold?

En anden ting, der igen får hårene til at rejse sig på mine arme, er Beatlemania-fænomenet. Pigernes vildskab og den smittende begejstring.