I går kom det frem, at antallet af personer, der rammes af den såkaldte dagpengereform, hvor ledighedsperioden er reduceret fra fire til to år, vil blive væsentligt større end først antaget af regeringens svar på den politiske automatpilot, beskæftigelsesminister Inger Støjberg. Ministeriet og medier skændes om, hvor mange der vil blive ramt. Ministeren mente oprindeligt 1000 personer. Nu cirkulerer tallet 6400. Uanset, hvor mange der er tale om, så er det en skandale. Og det går kun som man kunne forvente, når regeringen vælger at indføre en såkaldte “reform” (hvornår har det ord sidst haft noget med forbedringer at gøre?) af dagpengereglerne på et tidspunkt, hvor krisen kradser dybt og offentlige og private virksomheder “tilpasser” sig de nye stramme økonomiske realiteter ved at fyre medarbejdere. Oven i det skal lægges, at Inger Støjbergs lovede “tjek” af aktiveringen af ledige – heller ikke overraskende – ikke munder ud i forbedringer af de lediges muligheder for at komme videre, fx gennem omskoling og jobgivende praktikordninger, men derimod i endnu ringere aktivering, hvis der da i det hele taget bliver tale om aktivering.
Vi har en regering, hvis økonomiske mantra er “ansvarlighed” (fremmesset af finansminister Claus Hjorth Frederiksen ved enhver given lejlighed) og som med sparekniven i hånd kastrerer enhver ansats til investering i fremtiden, samtidig med, at retorisk forsøger at fremstille politiken som “sikring af velfærden”, opbygning af “verdens bedste uddannelsessystem” osv. Og i den sammenhæng er beskæftigelsesminister Inger Støjberg – sådan som hun altid har været – det 100% loyale robot, der blot fremturer med de ideologiske pointer, som kræmmersjælen Claus Hjort Frederiksen visker hende i øret.
At den førte ledighedpolitik kynisk ofrer danske familier, som i forvejen er ramt af regeringens forfejlede økonomiske politik, der primært har haft til formål at hjælpe krisens skurke i de finansielle sektor og de rigeste i landet, synes ikke at holde nogen af magthaverne vågne. Til gengæld er der mange danske familier, der fra sengen vil kigge op i loftet og frygte den sociale deroute, som de bliver udsat for…
@Henrik: Hvis ikke det var så forstemmende forudsigeligt, så kunne man slå sig på lårene af grin!
Så er Henriette Kjær på banen med spareplanerne på det sociale område. http://blogs.jp.dk/enligehoejre/2010/11/12/reformer-%C3%B8nskes/#comments
Meget morsomt at høre om nulvækst fra en, der ikke engang kan styre sin husstands privatøkonomi.
@Jens: Ja, og det er en politisk falliterklæring. Hvis man kun kan have “succes” i medvind (og oven i købet ikke bruge medvinden til reformer osv.), sÃ¥ burde man alligevel have taget sit gode tøj og være gÃ¥et for længe, længe siden…
Tallet skal nok vise sig at blive endnu højere når det kommer til stykket. Men som med alt muligt andet, denne regering ikke har haft succes med, vil der jo så nok bare blive henvist til de internationale konjukturer.
@Beo: Ja. Og det er som om magthaverne ignorerer det opgaver, der ligger lige om hjørnet.
@Thomas: Ja, man sparer en milliard pÃ¥ den korte bane. Men det vil vise sig, at det kommer til at koste i det lange løb. Det har aldrig været billigt at lade folk ende pÃ¥ bistanden…
Det er rent narref…… Det eneste man gør er at spare en milliard pÃ¥ at fÃ¥ ledige i beskæftigelse.
Jeg har været på adskillige aktiveringskurser, og det bedste jeg kan sige om dem er at man for det meste fik rigtig god og rigelig kaffe. Jeg er ikke glad for at man halverer dagpengeperidoen, men jeg kan kun bifalde at man skærer de kassetænkningsudløste pip-kurser væk.
Jeg har aldrig fattet hvorfor man ikke kan målrette midlerne til den enkelte, sålede at man f.eks. kunne tage en anden uddannelse. Vist kolliderer man med SU-systemet, men jeg har altid syntes at reglerne var for generelle og ikke vidtgående nok til at batte for alvor.
Og hvis man bare vil aktivere, så virksomheder kan få billigere medarbejdere end via nye ustøttede job, hvad har man så egentlig vundet?
Noget af det mest bekymrende er, at der forsvinder så mange job til udlandet, fordi det kan betale sig for virksomheder at outsource. Det kan også betale sig for Danmarks økonomi som sådan. Men hvad så med alle de mennesker man taber på vejen? Lige i det krydsfelt skal der tages politiske beslutninger, og lige i det kontrapunkt vender klassekampen tilbage.
Evigt ejes kun det tabte, men jeg er spændt på hvad vælgerkorpset vælger næste gang. Kan kynismen klare sig endnu engang?
I øjeblikket forvandles jobmarkedets indhold så hurtigt at man næsten bliver svimmel. Og snart kommer tiden med masser af pensionister. Udfordringer.
@Henrik: Vi kan hÃ¥be, at noget af den meningsløse aktivering forsvinder. Blandt andet den som uarbejdsdygtige (syge…) har været genstand for. Men generelt betragtet, sÃ¥ bliver det ringere, end det er nu. Hvis man kan forestille sig det…
NÃ¥ ja det er sandt. Det hedder sig ogsÃ¥, at aktiveringen skal være mere erhvervsrettet. Hm. Bare det nu reelt ikke betyder (mere) gratis arbejdskraft til virksomhederne. Som sagt kniber det med detaljerne. Jeg læste for nogle dage siden, at sygemeldte med visse diagnoser fremover ikke længere skal sygeaktiveres. Den eneste diagnose som blev nævnt var kræft – hvad med resten?
@Henrik: For en lille uges tid siden kom det frem, at regeringen vil spare ca. 1 milliard pÃ¥ aktiveringen. Det betyder bl.a., at kommunerne vil fÃ¥ færre penge at aktivere for. Og det vil igen betyde endnu ringere tilbud end de allerede eksisterende…
@AagePK: Hørt, hørt…
Enhver véd jo, at det tager langt tid at stoppe en (samfunds-)skude, for derefter at udstikke en ny kurs: det var det, der skete med Anker først og Poul Nurup siden, og i begge tilfælde levede Sort Stue højt på de herrers indsats, der førte til den danske flexicurity-model. Den indebærer, at arbejdstagere, arbejdsgivere og samfundet påtager sig hver sin andel af ansvaret for den enkeltes velfærd i form af sundhed, børnepasning, uddannelse, ældreforsorg og arbejdsløsheds-tiltag, herunder videreuddannelse under indtægtssikkerhed.
Med Sort Stues værdikamp har man ideligt forsøgt at frasige arbejdsgiverne og samfundet deres medansvar.
Bl.a. derfor har man kunne flytte 1000 milliarder i skatteskjul, foruden TDC-millarden osv, frataget arbejdstagerne fradragsretten til fagligt kontigent, men derimod ikke arbejdsgivernes mangfoldige måder at smøre Sort Stues partier på.
Som en der p.t. hænger i systemet og venter pÃ¥ en afgørelse, har jeg selvsagt været meget nysgerrig efter, hvad de bebudede ændringer af aktivering af ledige og syge, fleks og førtidspension egentlig gÃ¥r ud pÃ¥. Jeg synes ikke rigtig der er sluppet noget ud endnu? AltsÃ¥ ikke af intentioner, men konkrete tiltag…
@AagePK: Ja, først laver man ubodelig skade på Samfundet, og så overlader man til venstrefløjen at klinke skårene for derefter at anklage dem for at køre samfundsøkonomien ned i afgrunden (Anker!).
Madam Støjberg fra Sort Stue er jo godt pÃ¥ vej til at gentage Schlütters lille trick. Hans “Det gÃ¥r ufatteligt godt!” blev pÃ¥ kort tid omskabt til 300.000 arbejdsløse; det er ikke længe siden, at “Danmark kan snart købe hele Verden!”, hvis jeg ikke husker helt forkert.
Det minder også på mange måder om fam. Bush, der i 2 omgange måtte have først en Bill Clinton, og nu en Obama til at rydde op. Helle og Viggo, I kan godt begynde at smøge ærmerne op.