Med sange, der var egnet til at gå bersærk på dansegulvet, politisk venstresnoede tekster i bedste engelske leftwingtradition og en energi, der var som et koncentrat af punkens og nybølgerockens hjerteblod, havde The Redskins opskriften på en kultsucces. Og det var, hvad Redskins opnåede i de fire år, hvor bandet var aktivt (1982-86). Kombinationen af et idealistisk politisk engagement i Socialist Workers Party (der havde det med at tiltrække kunstnere og intellektuelle), et skinhead-image med skaldede isser, semi-militært dress og store støvler og så en musikform, der ikke kun trak på punken, men også soul, rock, rockabilly m.m., skilte Redskins sig ud fra mængden, men også fra den mængde af bands, der nogensinde ville kunne gøre sig kommercielt. I Thatcher-æraen kom man ikke på top 10 som skinhead…
Størst opmærksomhed fik Redskins med deres anden single – “Lean On Me” / “Unionize” – fra 1983. Den nåede en tredjeplads på den britiske indiehitliste. Ellers bevægede bandet sig i den nederste del af top 100 med en lille snes singler. Tre album blev det til. Hovedværket er debutalbummet Neither Washington Nor Moscow (Decca, 1986). Efter gruppen de facto opløsning er så kommet Live (Dojo, 1995) og Epilogue fra i år (et album, der indeholder singler, demooptagelser og numre med forløberen for Redskins, punkbandet No Swastikas).
Redskins bestod af Chris Dean, Martin Hewes, Nick King, Paul Hookham, Kevin Robinson, Trevor Edwards ogRay Carless. Chris Dean havde også et job som skribent for New Musical Express, hvor han skrev under pseudonymet X. Redskins var også et af John Peels yndlingsband – og her er det muligt at høre nogle af deres sessions.
Efter opløsningen har gruppens medlemmer vist ikke været aktive i gruppesammenhæng, men Redskins nåede at sætte en kraftig bremsestreg på rockens road to nowhere. Et rigtigt kultband.
Mere Redskins her. Og her.