Radio 3,7 – bedre kendt som TV2 Radio

Author:

I dag kan man så læse – www.business.dk – at adm. direktør for TV2 Radio, tidligere fremtrædende Venstre-politiker Jens Rhode, nu indrømmer, at den nye radiokanal er en fiasko. Kanalens markedsandel var i marts måned 3,7 % – mod FM100s 5,5% og DRs 69,2%. Mere forstemmende end procenttallet er det, at kanalen siden sin start i februar har mistet 40.000 ugentlige lyttere. Rhode er dog fuld af optimisme og mener nok, at kanalen på sigt – som det hedder på nudansk – vil kunne hente lyttere fra DR og opnår en kommerciel markedsandel på 15%. Så er det man tænker: Hvor mange kommercielle, reklamefyldte, hitlistepopspillende radioer er det nu, et lille land som Danmark har brug for?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *