Forleden opstillede jeg en liste over de 100 bedste singleplader i Canada gennem tiderne (i følge en vis hr. Mersereau). Og det er ikke kun søstrene McGarrigle, der brillerer ved deres fravær på listen. Det gør fx også Crash Test Dummies og deres gennembrudssingle fra 1993 “”Mmm Mmm Mmm Mmm“, som dukkede i mit hoved i grænselandet mellem søvn- og vågentilstand og efterlod det mmmmende omkvæd hængende i bevidstheden. En sang, der har den gode popmelodis besnærende kvalitet, men også en for gruppen typisk underfundig tekst om nogle børn, der på hver deres måde skiller sig ud.
Sangen var med på gruppen andet album God Shuffled His Feet fra 1993, der åbnede døren til mainstreammarkedet for Crash Test Dummies. På det tidspunkt havde gruppen, hvis konstante kerne udgøres af forsangeren og guitaristen Brad Roberts og sangerinden og tangentspilleren Ellen Reid, været undervejs i fem år og fik især lokal opmærksomhed i hjembyen Winnipeg, Manitoba. En kontrakt til BMG banede vej for et nationalt gennembrud med debutalbummet The Ghost That Haunt Me (1991) og balladen “Superman’s Song“, en ballade med samme kvaliteter som “Mmm Mmm Mmm Mmm” og en finurlig tekst, der begræder tabet af Superman…
Men Crash Test Dummies har – trods en vis mainstreamsucces i halvfemserne – aldrig rigtig været en hitlistegruppe. Dertil er deres alternative folkrock nok alligevel en tand for ambitiøs – og ikke udspekuleret nok. Men bandet har udsendt i alt otte album, der alle byder på gode sange med popkvaliteter, opfindsomme arrangementer og så de der tekster, der rager op over banaliteternes store hav og får ens tanker til at gå ad andre spor end de fleste poptekster.
Seneste har gruppen udgivet albummet Oh La La (2010). Musik, for folk, der holder af begavet poprock.
PS. Lige nu kan man høre gruppen optræde på NRPs World Cafe. Det er lige her.