Anførselstegnenes forbehold i dette indlægs overskrift er kun med, fordi der selvfølgeligt altid er nogle nørder og samlere, der sørger for, at ingen obskure kunstnere går helt i glemmebogen, hvis blot der er efterladt et enkelt spor eller to. Men ellers er det nok rimeligt at henregne Truly Smith (født 1950) til den gruppe af kunstnere, der gik i glemmebogen, selv om talentet tydede på noget helt andet.
Man skal lede længe efter optagelser med Trudy Smith på plade. I perioden 1966 til 1968 fik hun indspillet syv singleplader og en enkelt EP.
Hendes borgerlige navn var Josephine “Josie” Taylor, og hun kom fra det nordlige England – Warrington, Cheshire – hvor hun blandt andet arbejdede i en lokal pladebutik. I 1966 fik hun en pladekontrakt med Decca efter at have været igennem en audition. Det var i forbindelse med kontrakten, hun fik sit kunstnernavn. Den første single var en Motown-sang, My smile is just a frown turned upside down, som Carolyn Crawford havde lavet. Og B-siden var også et covernummer, nemlig Tony Hatchs Love is me love is you, som Jackie Trent (Hattchs daværende kæreste) havde lavet. De næste singler var også coverversioner.
I 1966 kom I Love Him (Les Reed & Barry Mason)/Buttermilk Hill (en musicalsang) og You Are The Love Of My Life (italiensk popsang)/The Merry-Go-Round is slowing you down. Selv om ingen af singlerne blev solgt i ret mange eksemplarer, troede Decca på Truly og lancerede hende i Frankrig og andre europæiske lande, hvor omtalte EP (som bl.a. indholdt hendes debutsingle) blev udsendt. Lanceringen blev fulgt op af tv-optrædener m.m. Blandt andet optrådte hun den 23. september 1967 i tyske Beat-Club, capacs nostalgiprogram.
Men et egentligt gennembrud lod vente på sig. Selv om Truly Smith have en rigtig god stemme, der med god grund på sammenlignet med tidens førende kvindelige stjerner – Cilla Black, Petula Clark, Dusty Springfield og Sandie Shaw – og bestemt var i den klasse, så kom gennembruddet ikke. De næste singler ændrede ikke på det forhold, selv om de manifesterede Smith som en af de førende sangerinder i kategorien “northern soul”.
I 1967 udsendtes Burt Bacharachs og Hall Davids to sangen Windows And Doors og Take A Broken Heart. Og senere det år udsendtes Carole King & Gerry Goffins The Boys from Chelsea (med Little Man With A Stick som B-side). Den manglende succes betød en ende på samarbejdet med Decca, og hun gik over til MGM, hvor hun indspillede sin sidste single: This Is The First Time/ Takin’ Time Off.
Hvordan det siden gik med Josephine – Josie – Taylor har jeg ikke kunnet hitte ud af. Internettet har ikke vidnesbyrd og hendes videre liv.
@Niels K. Petersen: Ja, der er flere opsamlinger, hvor hun er med. Fx The Girl Scene.
Den iørefaldende single This is the first time/Taking time off var med pÃ¥ antologien “Rare Mod: A Collection of 60s’ Underground Rhytm’n’Blues, Psych & Soul”, som Acid Jazz udsendte i 2008.