Hvor skal man begynde, og hvor skal man slutte, hvis man er ny immigrant i Dyland? For med i omegnen af 40 udgivelser (studio- og livealbum), så kan det være svært at danne sig et foreløbigt overblik. Men heldigvis er der allerede flere guides i form af største-hit-udvalg. I disse dage udsende endnu en håndfuld med den fælles åndfulde overskrift Playlist: The Very Best of Bob Dylan – 60’s,70’s, 80’s…
Men hvorfor gå over åen efter musik, når der er gode gamle opsamlinger, som oven i købet kan fås til menneskepenge. Selv har jeg haft stor glæde af at lytte til Bob Dylan’s Greatest Hits, der kom i tre dele. Den første i 1967, de to andre i henholdsvis 1971 og 1994. Og i hvert fald på de to første får man fuld valuta for sine kroner. En anden anbefalelsesværdig genvej til Dyland er Biograph fra 1985. Den tredobbelte opsamling med i alt 53 numre er både en opsamling af nogle af mandens kendteste sange, men også en hel række indspilninger, der ikke tidligere har været ude på plade. I hvert fald ikke officielt. Biograph udmærker sig også ved, at Rolling Stone-medarbejderen (skribent, redaktør..), filmmanuskriptforfatteren og instruktøren Cameron Bruce Crowe kyndigt guider en igennem Dyland og oven i købet får hjælp med de enkelte sange af manden selv. Også denne udgivelse kan man være heldig at finde for en klatskilling. Andre opsamlinger er Masterpieces (1978), The Best of … Vol. 1, Vol. 2 (1997 og 2000), The Essential Bob Dylan (2000), The Collection og Dylan (2007) og sidst, men ikke mindst, den nye The Original Mono Recordings med de første otte monoalbum.
Men skal man være tro mod Dylans kreative flow, som pladerne er et “restprodukt” af, så er der nok ingen anden udvej en at begynde med begyndelsen og så stille og roligt bevæge sig gennem hele produktionen.