En enkelt uge var Louise Cordet inde på den danske top 20-liste. Uge 6, 1963. Men længe nok til, at hun fik sat et lille aftryk i min erindring. Louise – hvis borgerlige efternavn var Boisot, fordi hendes forældre var af fransk herkomst – var en af de mange talentfulde sangerinder, der lagde sig efter de amerikanske forbilleder i lyd og fremtræden. Moderen var en relativt kendt tv-vært og skuespillerinde, Helene Cordet, og familien havde forbindelser til det engelske kongehus. “I’m just a Baby” blev hendes største succes, som nåede en 13. plads i Storbritannien. Til hendes bedrifter hører også, at hun var blandt de udvalgte, der fik lov til at turnere med The Beatles i deres første år. Og hun indspillede en version af Beatles “From me to you”. Arrangementerne på Cordets plader stod Tony Mehan for. Han havde en fortid i Cliff Richards backinggruppe, men sadlede om til rollen som arrangør m.m. for pladeselskabet Decca. Det var også ham, der satte hende i forbindelse med sangskriveren til det ene hit, hun fik. Hans navn var Jerry Lordan.
Med sin franske udstråling (flere af sangen var også på fransk) fik den ellers godt og gammeldags undertrykte sexappeal liv i Cordets fremtræden. Hun blev anset for at være lidt sexet, lidt fræk.
I 1965 var det slut. Beatlemania og Merseybeaten tog over. Og Louise afbrød sin karriere, blev gift med en græker og slog sig ned i ægtemandens hjemland. Fem singleplader blev det til i alt. Om det kunne være blevet til mere, kan man jo kun gætte på. Men jeg synes potentialet var der.
Which Way The Wind Blows (Louise i en tidstypisk optræden)
Og endnu en titel med “subtile” antydninger af, at piger også den gang kunne være slemme… It’s so hard to be good
Mere her…
Louise Cordets sange er ikke at finde på en selvstændig udgivelse, men rundt omkring på div. opsamlinger fra perioden.