Skulle nogen have været i tvivl, så understreger den såkaldte emailsag det med al ønskelig tydelighed: Lene Espersen er – trods sine efterhånden mange år i toppolitik – en amatør eller snarere en dilettant. Hendes ‘vildledning’ af folketinget, hvor hun talte uden om og undlod at svare på, hvad hun blev spurgt om, viser, at feriefadæsen ikke var et hændeligt uheld, men at ministeren ikke har politisk tæft nok til at undgå at bringe sig selv (og sit bagland – herunder regeringen) ud i situationer, hvor den samlede presse vil kaste sig over hendes om en kobbel frådende nyhedshunde.

Når det er sagt, så skal det også siges, at hun påtager sig rollen som regeringens nyttige syndebuk, der for en tid i det mindste kan bortlede opmærksomheden fra den egentlige hovedperson i privathospitalsagen. For den egentlige skurk i emailsagen er ikke Espersen, og heller den eller de embedsmænd, der måske/måske ikke har slettet emails, men derimod statsminister Lars Løkke Rasmussen. Uanset, hvad der er sket på emailniveau, så handler det om, at Lille Lars fra Græsted har forfulgt sine liberalistiske idealer og har forgyldt sine venner i privatshospitalverdenen og derved gjort sig skyldig i skødesløs omgang med danske skattemidler. Og oven i købet har forsøgt at lægge et slør hen over hele projektet.

Med en Lene Espersen i regeringen er Lars Løkke Rasmussen sikker på, at denne sag ikke vil dø, før enhver tvivl er fejet bort. Hendes optræden på folketingets talerstol og efterfølgende bekendelser afslører sløret som det, det er: et slør. Et slør, der skal fjernes.