I 1980 kom Michael Apteds fine film “Coal Miner’s Daughter” om countrysangerinden Loretta Lynns vej til countrystjernestatus. En næsten ærkeamerikansk, halvt mytologisk fortælling om pigen, der i kraft af et talent og en intuitivt forstående ægtemand, formår at bryde med sin sociale arv, hvor det lå i kortene, at hun – som blev gift som 13-årig, sådan som det var skik, hvor hun kom fra, et kulmineområde i Kentucky – havde en fremtid som husmoder for en stor familie. Altså en illustration af ‘the american Dream’, som Hollywood jo elsker.
I filmen blev Loretta fremstillet med bravour af Sissy Spacek og i en uforglemmelige rolle som Ted Webb så man Band-medlemmet Levon Helm.
Filmens titel er i øvrigt tyvstjålet fra Lorettas guldsælgende album fra 1970, der havde samme titel. Og i næste måned udsendes albummet Coal Miner’s Daughter: A Tribute to Loretta Lynn i anledning af 50-året for hendes debut. På pladen har Loretta samlet en række af nutidens navne, og listen ser sådan ud:
1. Don’t Come Home A Drinkin’ (With Lovin’ On Your Mind) – Gretchen Wilson
2. I’m A Honky Tonk Girl – Lee Ann Womack
3. Rated X – The White Stripes
4. You’re Lookin’ At Country – Carrie Underwood
5. Louisiana Woman, Mississippi Man – Alan Jackson and Martina McBride
6. You Ain’t Woman Enough (To Take My Man) – Paramore
7. Love Is The Foundation – Faith Hill
8. After The Fire Is Gone – Steve Earle and Allison Moorer
9. If You’re Not Gone Too Long – Reba featuring The Time Jumpers
10. I Know How – Kid Rock
11. Somebody Somewhere (Don’t Know What He’s Missin’ Tonight) – Lucinda Williams
12. Coal Miner’s Daughter – Loretta Lynn, Sheryl Crow and Miranda Lambert