I bunken af udtjente bibliotekscd’er ligger den amerikanske singer-songwriter Edie Brickells andet album fra 2003 Volcano, som jeg fandt blandt slidte Greatest Hits- og div. Dance-opsamlinger fra pladebranchens overdrev.

Den 44-årige Edie Arlisa Brickell er fortrinsvis kendt for sit samarbejde med The New Bohemians. Sammen hittede den konstellation pænt, da de i 1988 debuterede med albummet Shooting Rubberbands At The Stars, der lykkedes at finde den svære balancegang mellem talentfuld, idérig rockmusik og tekster af subtil, poetisk kvalitet på den ene side og tæft for pop med appel til de store masser på den anden side. Og der er ikke en nitte på pladen. To platinplader kastede successen af sig i USA.
Og – selvfølgelig, kunne man fristes til at tilføje – så kunne opfølgeren Ghost Of A Dog (1990) ikke leve op til førstepladens lucky punch, selv om pladen bestemt  holder det musikalske niveau. Edies tekster er præcist så finurlige, småfilosofiske og poetisk legende som på debuten. Og bag sig har hun stadigvæk et hold musikere, der kongenialt og medskabende bakker hendes sange op. En lille perle er det, selv om den måske ikke har helt samme hitlisteappel som forgængeren.
Edie Brickell var forgrundsfigur i Edie Brickell & The New Bohemians, og det har fra starten ligget i kortene, at hun måtte springe ud som solokunstner (selv om forskellen er til at overse…). Det skete da også efter Ghost Of A Dog. I 1994 kom Picture Perfect Morning, der fik en blandet modtagelse, som klicheen siger. Nogle anmeldere mente, at pladen var spredt fægtning, manglede popkvaliteter og var for pænt produceret.

Om den manglende respons er forklaringen, ved jeg ikke, men der kom til at gå næste ti år inden opfølgeren Volcano kom på gaden. Men noget af forklaringen er også, at hun har giftet sig med en vis Paul Simon (som også medvirker på Picture Perfect Morning) og har brugt energi på familielivet… For hun har ikke lagt sangskrivningen på hylden. Det viste den opsamlingplade – Ultimate Collection – der blev udgivet i 2002 og som rummer en del hidtil uudgivet musik.
På Volcano har hun allieret sig med stærke kræfter som Andy Fairweather Low (guitar), Steve Gadd (trommer), Charlie Sexton (diverse instrumenter) m.fl. Og musikken på pladen lægger endnu en alen til de værker, Brickell har skabt. Hun synger med sin ungdommelige, næsten pigede, stemme sine tænksomme og lyriske tekster med vanlig sans for timing og frasering, medens musikerne musicerer opfindsomt under det hele. Og det understreges, at Edie Brickell aldrig rigtig har været en hitlistemusiker. Det er voksen singer-songwriter-rock for folk, der ikke vil nøjes med at synge med, men vil lytte og fundere.