I dag er det 40 år siden, Jimi Hendrix blev fundet død på sit hotelværelse på Samarkand Hotel. Som tilfældet har været med andre døde ikoner fra den vestlige kultur – fra Marilyn Monroe til Jim Morrison – så har omstændighederne omkring Hendrix’ død været genstand for mange spekulationer og mytedannelser. Men de sørgelige medicinske kendsgerninger er, at han døde, fordi han blev kvalt i sit eget opkast efter at have indtaget en overdosis af det beroligende middel Vesparax oven en god portion alkohol og andre kemikalier. Man fristes til at mene, at det er et hændeligt uheld i en underholdningsbranche, hvor stimulanser af enhver art flyder i en parallel strøm til pengestrømmen.
Der er også blevet spekuleret meget i, hvad Jimi kunne have drevet det til, hvis han ikke havde forladt denne verden i utide. Dertil er kun at sige, at det spørgsmål ikke kan besvares. Vi må nøjes med at glæde os over de indspilninger, det blev til. Indspilninger, der den dag i dag virker lige så nyskabende, provokerende og inciterende, som første gang, de mødte ens trommehinder…