I går løb rygterne som en skovbrand gennem internettets medier. Helle Thorning Schmidt og hendes mand var blevet frikendt i den meget omtalte skattesag, som hen over sommeren havde været en af agurketidens varmeste emner. Ud på aftenen blev det så bekræftet entydigt: Der var ikke fugls føde på den sag, som regeringen med Venstre i spidsen og i ledtog med den mest regeringstro, højresnoede del af boulevardpressen havde gjort til et spørgsmål om socialdemokraternes troværdighed og Thorning Schmidts politiske fremtid.

Reaktionen fra regeringspartiet Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, var øjenåbnende. Selv om Skat utvetydigt har frikendt Thorning Schmidt og Stephen Kinnock fastholder Peter Christensen sin påstand om, at ægteparret har bedrevet “skattespekulation”. Til ritzau udtalte han: “Hun har fra starten sagt, at de har talt dage for at være på den sikre side af 180-dages reglen. Det er at spekulere i ikke at betale dansk skat. Om det så er lovligt eller ej, det må Skat afgøre”. Det er altså “skattespekulation”, når man – helt legitimt – følger landets skatteregler og betaler den skat, man skal. Hverken mere eller mindre. Christensens holdning uddybes lidt senere i interviewet, hvor han siger følgende: “er er en skærende kontrast imellem selv at tælle dage for at undgå beskatning, når de (Socialdemokraterne, red.) samtidig mener, at alle skal betale mere i skat”. Socialdemokraterne har ganske rigtigt foreslået, at især de velbjergede – og det vil bl.a. sige Thorning Schmidt selv – skal betale mere i skat, så vi kan have råd til den såkaldte velfærd. Men det betyder vel ikke, at Thorning Schmidt af egen drift skal betale mere i skat end nødvendigt nu?! Jo, åbenbart i følge Christensen. Og han tilføjer: “Jeg overlader det trygt til danskerne, hvordan de ser på det”. Jeg er nu ikke så sikker på, at Peter Christensen skal være alt for tryg.

Venstre har pustet en “sag” op, der nu viser sig falde helt sammen som en overdimensioneret politisk soufflé, der har fået for meget varme i den politiske ovn. Den åbenlyse fiasko kommer på et ubelejliget tidspunkt, hvor regeringspartiet har problemer nok at slås med. Statsministerens mislykkede besøg i det vestjyske i forbindelse med hospitalsskandalen. Dansk Folkepartis øgede pres på flygtninge- og indvandrerpolitiken. En skattereform, hvis sociale skævhed skriger til himlen, en såkaldt genoprettelsesplan, der blot føjer spot til skattereformens spe, en utidig arbejdsmarkedsreform med forringelser for den voksende kø af ledige osv. Og så kan det let ske, at Thorningsagen bliver en politisk boomerang, der vil ramme Christensen og Venstre i nakken. Man skal jo ikke smide med sten, når man selv bor i et glashus. Oppositionen og pressen venter bare på at se deres snit. Og sporene skræmmer.