Pia Kjærsgaard og den demokratiske debat

Author:

Forleden dag havde Fathi El-Abed (Socialistisk Folkeparti) og Rune Engelbreth Larsen (politisk blogger ved Politiken, samfundsdebattør, forfatter m.m) en kronik i Svenska Dagbladet (genoptrykt her), hvor de over for svenske læsere redegjorde for deres syn på Dansk Folkepartis betydning for det politiske klima i Danmark, ikke mindst på flygtninge- og indvandrerområdet. Opsummerende skriver de to kronikører: “Vi er kort sagt bekymrede for, at Sverige skal opleve den samme dæmonisering af mindretal og forråelse af den politiske kultur, som Danmark har været genstand for”.

Kronikken var en reaktion på DF-leder Pia Kjærsgaard meget omtalte optræden ved Sverigedemokraternes møde forleden.

Konfronteret med den omtalte kronik siger Pia Kjærsgaard til Kristeligt Dagblad: “- Jeg kan jo ikke forbyde dem at skrive kronikker, det bruger de jo en stor del af deres tid på. Jeg kender dem jo til hudløshed. Og nu har de så kastet sig over svenske medier, og det kan jeg kunne trække på skuldrene af”. Jeg fremhæver.

Man skal ikke læse for hurtigt hen over det citerede. Det fremhævede har karakter af et symptom. Det vil – lidt forenklet sagt – sige en merbetydning, der peger mod en underliggende logik eller et underliggende ønske, som kalder på en fortolkning. Det fremhævede henvender sig ikke kun til intervieweren eller til de to skribenter, men til, hvad den franske psykoanalytiker Jacques Lacan, kaldte den store Anden. Igen lidt forenklet sagt, så henviser vi altid som talende til den Anden, der kan forstås som en slags upersonligt “man” og som Loven i generelt forstand. Det er derfor, symptomet kalder på en fortolkning.

I den citerede udtalelse er symptomet ikke særlig kompliceret – sådan er det langtfra altid. Symtomet har karakter af en benægtelse. ‘Jeg kan jo ikke forbyde osv.’. Underforstået: Hvis jeg kunne, hvis jeg havde magt til det, så ville jeg forbyde de to herrer at skrive deres kronikker. Men jeg må nøjes med at ‘trække på skuldrene’.

Jeg vil overlade til læserne selv at vurdere, hvad denne lille analyse siger om fru Kjærsgaards forhold til fx ytringsfriheden og andre borgeres demokratiske rettigheder…

Opdatering: Center for Vild Analyse har leveret en analyse, der ligger helt i tråd med ovenstående. CVA skriver bl.a. om DF: “Dansk Folkeparti, Geert Wilders, Sverigedemokraterne, osv. er nemlig ikke optaget af at forsvare den vestlige civilisations liberale principper. De er optaget af at kritisere islam. Og af at blive fri for dem, der komplicerer billedet af, at muslimer skal bo i muslimland og almindelige, ordentlige, hvide, vestlige indbyggere skal bo i vesten.” (jeg fremhæver). Nemlig.

6 thoughts on “Pia Kjærsgaard og den demokratiske debat”

  1. @mb: Selv et “stÃ¥ende udtryk” kan have symtomkarakter. Mit indlæg handler ikke om, at fru Kjærsgaard – som de to skribenter – med ordet i magt vil forhindre modstanderne i at fÃ¥ deres holdninger igennem, men om, at der under talestrømmen insisterer et ubevidst ønske om at forbyde dem at ‘skrive kronikkerr’ osv.

  2. Er fru Kærsgaards udtalelse ikke bare brug af et ‘stÃ¥ende udtryk’? Kan man tilægge det sÃ¥ meget som du gør her?
    Er Fathi El-Abed og Rune Engelbreth Larsen’s ærinde i Sverige ikke det samme – at forsøge at forhindre fru Kærsgaards meninger i at brede sig?

    For sent hvis man skal tro denne undersøgelse hvor svenskerne bliver spurgt anonymt:
    http://politiken.dk/debat/analyse/1059664/svenskerne-er-ogsaa-indvandrerkritiske/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *