Om et par dage eller sådan udkommer en retrospektiv cd med Michael Falch. Hele Vejen 1980-2010 hedder den og markerer, at der er 30 år siden kunstneren sprang ud på plade med new wave-bandet Malurt.
Af en eller anden grund er jeg aldrig kommet på bølgelængde med Michael Falch. Og forklaringen er ikke, at han – specielt som solokunstner – har fået mange drøje hug af anmelderne. For jeg jeg har altid haft et ambivalent forhold til anmeldelser – og faldt i øvrigt pladask for Malurts debutalbum, der i langt højere grad end fx TV2 repræsenterede New Wavens endelige indtog i Danmark. Men derefter tabte jeg interessen. Jeg ved ikke, om det hang sammen med, at Falchen også (som undertegnede og som Steffen Brandt) var danskstuderende i de hektiske halvfjerdsere (de første TV2-plader sagde mig heller ikke noget – dengang). Eller måske er der bare tale om en tilfældighed, en undladelsessynd? I hvert fald tror jeg nok, jeg vil give ham en chance til.