Nogle tilfældige klik på tastaturet fik mig over på en billedside, der viste “kinaskjorter”. Og straks fik jeg et nostalgisk flash-back til halvfjerdserne, hvor kinaskjorter var en del af min og mange andre håbefulde studerendes daglige tøj. Men de så slet ikke ud som dagens kraveløse udgaver – og de var lavet i Kina. Der var tale om solide bomuldsskjorter. Blå, hvide, kakhifarvede – og så dem, man selv farvede. Og så var de billige. Det var en af grundene til populariteten. De kunne købes i den forretning, som venskabsforeningen Kina-Danmark havde i Bruuns Gade eller hos Lauges , som stadigvæk ligger, hvor den lå, nemlig på Banegårdsplads nr. 18. For mig var der kun et problem med disse skjorter. Ærmerne var for korte. For kinesere er bygget anderledes end europæere. Men det ordnede jeg ved at rulle ærmerne op.