Lad det være sagt med det samme. I mit Bond-univers er der ingen over eller ved siden af Sean Connery. Ikke, fordi han var den første og den, der så at sige grundlage filmsuccessen. Men, fordi han er den bedste Bond gennem tiderne. I ham samledes de kvaliteter, der skal til at give liv til den ret éndimensionelle romanfigur: maskulinitet (bla. i form af stemmen), forførende charme, skærmtække og ikke mindst humor. Og ikke bare humor i almindelighed – for Roger Moore havde også humor i form at elegant, engelsk gentlemanhumor – men selvrefleksiv humor, der indebar en ironisk distance til hovedpersonen selv og dermed til selve rollen.
Jeg har bemærket mig, at mange kvinder – selv yngre sådanne – har et svagt punkt, når talen falder på denne skotske mandchauvinist. Og jeg har en fæl mistanke om, at det hænger sammen med – når vi ser bort fra det med det maskuline udtryk, den dragende stemme osv. – at Sean Connery er en anakronistisk mandstype, som kvinder nostalgisk kan drømme om, men som de under ingen omstændigheder ville kunne leve sammen med og dele seng og opvask med (han ville nok også frabede sig det sidste…). En “rigtig” mand, som man sagde engang. Der, som gamle Bogart, mente, at rigtige kvinder forstod betydning af et par flade.
Bond-rollen blev vist både en sejr og en byrde for Connery. Den forfulgte ham og gjorde det svært for ham at etablere en post-Bond skuespillerkarriere. Ikke desto mindre indspillede han en lang række uforglemmelige film – fra Hitchcocks “Marnie” over “The Hill” til “The Untouchables” og Indiana Jones-filmene – som demonstrerede hans karismatiske udstråling på lærredet.
Nu optræder han vist ikke mere. I hvert fald kun i kilt og som svoren skotsk nationalist med golfkøllen ved sin side… Til lykke.
@Arne: Det var i det hele taget et problem med JB-filmene, at de udviklede sig til mere og mere teknologisk udspekulerede actionbrag pÃ¥ bekostning af den enkle og “gode” historie. I de sidste to film har man sÃ¥ forsøgt at finde tilbage til noget mere enkelt, selv om det stadigvæk er action for fuld skrue…
Som bekendt skal man aldrig sige aldrig. så jeg skriver lige igen, blot for at slå fast at Dalton faktisk er en fremragende skuespiller (også på de skrå brædder). Så når to af JB-filmene er lavet som rendyrkede actionsbrag, er det naturligvis ikke Daltons skyld, men producenten. Måske har man følt at JB-filmene var ved at være out-datede, og man ville følge med tiden, ved at gøre dem mere actionsprægede?
Det var så de definitive kommentarer til denne debat!
@Arne: Selv tak for kommentarerne! Vi skal jo heldigvis ikke være enig for enhver pris!
Kære Capac og frue! Jeg tror ikke jeg kan tilføje debatten mere substans. Men selv om jeg foretrækker Roger Moore, er jeg faktisk meget begejstret for “Never say never again”. Det virker som om at at Connery netop i denne film virker mere varm, charmerende og selvironisk a la Moore! med hensyn til Dalton kan jeg kun sige at han ganske vist kaldte sig Bond i to film, men desværre reducerede han James Bond til hjernedøde actionfilm, som ligesÃ¥ godt kunne være med Schvartzenegger (undskyld stavefejl) eller Stallone!
Det var mit sidste indlæg i denne debat, som, jeg sædvanlig har nydt, når den kommer fra din kant!
@Arne: Der er nok flere faktorer. Min kone foretrækker til enhver til Timothy Dalton. Og Roger Moore har altid været lidt for posh-overklasse-engelsk til min smag – selv om han passede til Ian Flemmings forestilling. MÃ¥ske siger det ogsÃ¥ lidt om mit forhold til James Bond-figuren og -filmene, at min favoritfilm er Never Say Never Again – som jo var en ikke-officiel James Bond-film…
@Capac: Mon ikke om det ofte er sådan at den første som har en rolle på en en eller anden måde, i vores bevidsthed, står som den rigtige. Så hvis Moore var kommet først, så var det ham der var den ægte Bond? I øvrigt finder samme drøftelse sted på et andet og mere højt niveau; Nemlig, hvem der er den ægte Krumme, idet der har være tre drenge som i nyere tid har spillet den rolle!
@Arne: Her tror jeg ikke, at vi kan blive enig. For mig er der Sean Connery – og sÃ¥ alle de andre… 😉
MÃ¥ lige komme med en kommentar til denne artikel, selv om den er fra sidste Ã¥r. Roger Moore var faktisk førstevalg til rollen, men da han var optaget af optagelser til “Helgenen”, valgte man Sean Connery. Læser man Ian Flemmings bøger kan man ikke undgÃ¥ at se Roger Moore for sig. Og Ian Flemming var ikke selv i tvivl, for ham var der kun en Bond: Roger Moore!
Der er heller ingen tvivl om at Bond-filmene med Roger Moore, i højere grad har overlevet tiden. Connery virker stiv og kantet i rollen. Og hver gang han siger noget sjov eller ironisk, lyder han som om at han læser op af et manuskript!
Og så det at vælge en skotte til at spille en ærke-engelsk spion???!!!
Hear, hear!
All the others are copy-cats!