På Vanity Fairs hjemmeside faldt jeg over ovenstående video, hvor Beatles gamle sang “Hello Goodbye” bruges i en reklame for firmaet Target Corp., der sælger møbler, børnelegetøj, elektronik, videospil og meget mere. Tilsyneladende en harmløs reklamevideo. Og så måske alligevel ikke. For Target Corp. er ikke blot et privat drevet aktieselskab, der tjener penge ved at sælge forbrugsvarer til den almindelige amerikaner. Firmaet er også politisk aktivt. Og Target Corp. har gjort sig bemærket ved at donere 150000 $ til Minnesota-politikeren Tom Emmer, der offentligt har taget afstand fra homoseksuelles rettigheder. Donationen har – ganske forventeligt – givet anledning til massive protester fra homoseksuelle og andre, der støtter borgernes frihedsrettigheder – og protesterne har fået et aktionærflertal til at kræve, at Targets ledelse tager donationspolitiken op til fornyet overvejelse, så situationen ikke gentager sig.
Måske fortæller historien også noget om, hvor problematisk sammenfiltringen af musik (kunst) og reklame er i vor tid. For godt nok har Mccartney vist ikke meget at sige med hensyn anvendelsen af nogle af Beatles’ sange, fordi rettighederne er solgt (så vidt jeg husker ejer boet efter Michael Jackson dem endnu). Men alligvel bliver sangskrivningen sat i relation til politiken, når det sker. “Hello Goodbye” er i sig selv en iørefaldende popsang med en nærmest børnesangsagtig, legende nonsenslyrik à la Ob-la-di-bla-da, men den får taget sin uskyld, når den glider ind i en reklamevirkelighed, hvor kommercielle og politiske interesser går hånd i hånd. You say Hello and I say Good Buy.