Måske er det opvæksten i Rock Island, Illinois, der gør forskellen. I hvert fald er der noget sympatisk jordbundet og uglamourøst over den 28-årige amerikanske sangskriver og sangerinde Lissies fremtoning på debutpladens omslag og de videoer, man kan se med hende. Selv om der er tale om iscenesættelse, så er det en iscenesættelse, der passer godt til hendes rødder i Mississippiflodens mudrede bredder og i den amerikanske, folkelige musik.
Historien om Lissie, hvis borgerlige navn er Elisabeth Maurus, er ellers lige efter bogen. En barnlig interesse for musik blev holdt i live gennem den obligatoriske ørkenvandring gennem uddannelsessystemet og blev en selvvalgt levevej i 2007, hvor hun udsendte sin første eponyme EP. Talentet var stort og stærkt nok til, at hun blev et lokalt hit på universitetsradioen KCRW (Santa Monica, Californien) og rygterne om hendes kunnen – understøttet af en Myspaceside – gjorde hende til et navn i musikerkredse. Og det åbner døre.
Lenny Kravitz tog hende med på sin 2008-turné. Og kort tid efter producerede Bill Reynolds fra Band of Horses hendes næste EP, Why You Runnin’, der styrkede hendes position som en raising Star. Men der skal mere end et par EP’er til at nå ud til den store offentlighed (og ud på det store marked). Og i år udsendte hun så debutalbummet Catching A Tiger, der har fået flotte omtaler rundt omkring. Og det er forståeligt. Lissie har ikke nogen i klassisk forstand stor stemme, men den har et personligt præg, som enhver X-Factor-deltager må misunde hende, og som godt kan minde denne skribent om en unge Stevie Nicks, hvilket jo ikke er den værste association at få.
Hvis du er hurtig, kan du nå at lytte til hele debutalbummet her. Og det kan anbefales.
@Isak: For min skyld kunne hun bare stå der og synge.
Hun synger smukt, og på den gode måde. Altså interessant, ikke kedeligt og pænt.
Og sÃ¥ gør det bestemt ikke mig noget, at det virker som om Joe Cocker har instrueret hendes sceneoptræden. 😉