Kastrationen af public-service-institutionen DR

Author:

Bo har en kommentar til de besparelser/nedskæringer, der ikke vedrører sporten. Her er oversigten over alle de vedtagne besparelser:

Sport

– Sportstransmissioner som ikke vil blive sendt på tv: VM-fodbold (2010), OL (2008, 2012), atletik, håndbold, cykling, speedway, skihop m.m.

– Cykelmagasinet Aftentour stopper.

Underholdning

– Stop for planlagt nyproduceret lørdagsunderholdning på DR1 og en række transmissioner og events som f.eks Robert-prisen.

– Halvering af budget til udvikling af public service-spil primært til nettet

Musik

– DR stopper for optagelse af jazzkoncerter til P2’s aftenprogrammer – dette rammer dog ikke DR Big Bands koncerter

– Samarbejde med IFPI om DMA (Danish Music Awards) bliver opsagt

– DRs tilskud til den elektroniske musik-festival (Public service-festivalen) bliver fjernet fra 2008

– Dab- og netradiokanalen DRX bliver lukket

Aktualitet og debat

– Lige lovligt (P1) (retspolitisk magasin), Ultralyd (P1) samt radiomontagen (P1)nedlægges.

– Kortere 12-radioavis (fra 30 til 20 minutter på hverdage og 20 til 15 minutter i weekenden)

Oplysning og kultur

– DR stopper med kulturtransmissioner (DR1), kulturportrætter (DR2), Eksistens (P1), diverse eksistensprogrammer (DR2) samt litteraturoplæsning.

– Færre tematirsdage på DR2

Drama og film

– Mindre vækst i tv-dramaproduktion end tidligere annonceret

– Fremtidig radiodramatik i samarbejde med TV-Drama

Det store forkromede spørgsmål er selvfølgelig, hvad besparelserne gør ved Danmarks Radio og institutionens public service-forpligtelse. Ser man listen igennem, vil man let kunne se, at der ofres programtyper, som nærmest ville være utænkelige på kommercielle radiostationer og ditto tv-stationer. Hvem har fantasi til at forestille sig FM100 spille en times avantgardejazz? Hvem kan forestille sig TV2 Radio udbrede sig om eksperimenterende electronica eller give plads til løbende oplæsninger af litteratur? Nej, vel? Der kan ikke herske nogen tvivl om, at DR betaler prisen for byggeroderiet ved at bortskære programtyper, der tilgodeser minoriteter blandt seere og lyttere – og derved reducerer public service-opgaven. Det er intet mindre end en skandale, at
de danske licensbetalere skal udsættes for den slags forringelser, fordi DRs ledelse – den siddend e og den tidligere – ikke har været deres byggeopgave voksen. Når staten har kunnet pumpe flere penge i andre kulsejlede bygge- og anlægsprojekter (you name ’em!), så ville det kun være rimeligt også at gøre det i DRs tilfælde.

I tråd med ovenstående: Farvel til det folkelige DR.

2 thoughts on “Kastrationen af public-service-institutionen DR”

  1. @JørgenB: Med hensyn til elitesporten kan vi sagtens blive enig. Men man kan godt blive bekymret for de folkelige sportsbegivenheder (fx landsstævnet i gymnastik), som DR har været de eneste, der brugte tid pÃ¥. Men det er jo ogsÃ¥ kun amatører…
    Der ryger ogsÃ¥ en hel del kulturprogrammer, og det er da begrædeligt, fordi de kommercielle stationer – med undtagelse af Skandinavia og DK4 – ikke prioriterer den slags særlig højt, for nu at sige det mildt…

  2. Flot liste! Nu hører jeg en del radio (P1) og ser da ogsÃ¥ en del TV. Plummer har faktisk med præcision som Lucy Luke sikret, at ethvert program der irriterer mig blivrer fjernet. Sporten f.eks. er blevet en malkeko, ikke sÃ¥ meget for de stjerner der handles til uhyrlige summer, men især for bagmænd hvis moralske habitus jeg ikke har rÃ¥d til at ytre mig offentligt om. Hvorfor skulle man dog lade licensbetalerne financiere det cirkus. Det er jo ikke sÃ¥dan, at der bliver færre sendetimer, men at man nu har en kanal der sender noget andet, medens de ’tilskuersports dopede’ fÃ¥r deres mana. Plummer er MIN helt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *